Militao og Carvajal tager store skridt mod tilbagevenden
Ifølge spansk presse har såvel Eder Militao som Dani Carvajal taget et stort skridt mod tilbagevenden til førsteholdet.
Eder Militao træner nu lene på græs og er begyndt at sparke til en bold igen efter nogle uger, hvor han virkelig har gjort fremskridt og hvor der nu er så megen stabilitet i knæet, at han kan tage næste skridt mod at vende tilbage.
Eder Militao er i disse dage i Brasilien for at blive tilset brasilianske Romario Quieroz, som er fysisk træner og en betroet mand af Eder Militao. Han har stået for en stor del af genoptræningsprogrammet og han er i tæt dialog med Real Madrid, hvor fysioterapeuten Jaime Salom har stået for den daglige træning.
Meldingerne om Eder Militao er så positive, at det ikke længere afvises, at han er klar til at deltage i sommerens VM for klubhold.
Helt så langt fremme er Dani Carvajal ikke, men han har dog også snøret støvlerne og træder ind i den sidste del af sin genoptræning.
Han blev skadet den 6. oktober og de første forlydender gav en estimeret genoptræning på 9-12 måneder og han får dermed svært ved at nå at blive klar til sommerens VM for klubhold, selv om det er hans erklærede mål og selv om han også har gjort betydelige fremskridt.