Mbappé: Har arbejdet på det frispark med trænerne
Der var ikke mange store præstationer i 3-2-sejren over Leganés i går aftes, men en af de bedre var Kylian Mbappé, og efter kampen udtalte han følgende:
- Det var en svær kamp. Efter pausen er det altid svært, fordi man kommer ind i en rytme på klubniveau og så tager af sted med landsholdet. Men vi ved, hvad vi altid skal gøre: vinde. Vi startede stærkt på modstanderens banehalvdel og scorede det første mål. Derefter spillede vi ikke godt og lukkede to mål ind, men vi vidste, at hvis vi spillede godt, ville vi score to mål. I anden halvleg scorede vi dem og vandt kampen. Vi er virkelig glade.
Mbappé blev spurgt ind til sit afgørende frisparksmål, hvor han løb ud og jublede med trænerstaben:
- Vi har arbejdet på det frispark sammen med trænerstaben i et par uger. Jeg vidste, at jeg kunne afsluttede på den måde fra den side. Jeg så pladsen og spurgte mine holdkammerater, om de ville lade mig tage det. Det er en holdindsats: med gruppen, staben og alle. Vi siger altid, at vi er en familie, og det her er en måde at vise det på.
Mbappé har nu udlignet Cristiano Ronaldos 33 mål i debutsæsonen, og om det sagde han:
- Det er meget specielt. Det vigtigste er det, man gør med holdet, men at have det samme antal mål som Cristiano er altid godt. Vi ved, hvad han betyder for Real Madrid og for mig. Vi taler altid sammen, og han giver mig en masse råd. Men som jeg altid siger, vi skal vinde trofæer.

