Real Madrid og Adidas forlænger samarbejdet

Real Madrid har netop meddelt, at man har forlænget samarbejdet med Adidas i yderligere otte år, frem til 2034. 

Den tyske gigant har stået for Real Madrids spillerdragter siden 1998, men samarbejdet blev første gang indviet i 1980, og varede frem til 1986, hvor først Hummel og derefter Kelme overtog.

Florentino Pérez udtaler: 

- Den aftale, vi besegler i dag, er den vigtigste i fodboldhistorien. Det strategiske partnerskab mellem Real Madrid og Adidas har gennem disse tre årtier hjulpet os med at opleve en af de mest vidunderlige perioder i vores historie. Det har ligeledes tjent til fortsat at nære den universelle følelse, som er madridismo.

Bjørn Gulden, administrerende direktør for Adidas udtaler:

- Dette er et af de længste og mest succesfulde partnerskaber i sportens verden. Real Madrid er en meget speciel klub med en imponerende historie. Jeg er ekstremt stolt over, at de tre striber fortsat vil være en del af denne ekstraordinære succeshistorie. Vi ser frem til at fortsætte med at skabe de bedste produkter til holdet, hjælpe dem med at præstere på højeste niveau og tilbyde fans over hele verden attraktive livsstilsprodukter, som gør det muligt for dem at vise deres passion og støtte til klubben, både på stadionerne og i gaderne.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...