Real Madrid med officiel udmelding: Ikke taget kontakt til Michael Olise

Logo Realmadrid 010101

Spansk presse og sociale medier svømmer over i øjeblikket med transferrygter vedrørende Real Madrid, og ét af de vedholdende er klubbens store interesse i Bayern Münchens Michael Olise. Rygterne har været så stærke, at Real Madrid i dag har følt sig nødsaget til at offentliggøre et statement, hvor man slår fast, at man ikke er gået bag om ryggen på Bayern og taget direkte kontakt til Olise.

Statementet lyder som følgende:
- I lyset af de oplysninger, der er blevet offentliggjort i forskellige medier vedrørende en påstået interesse fra vores klub i Bayern München-spilleren Michael Olise, ønsker Real Madrid C.F. at præcisere, at klubben ikke har haft nogen direkte eller indirekte kontakt med den nævnte fodboldspiller, hans repræsentanter eller personer i hans omgangskreds.

Real Madrid ønsker også at fremhæve det fremragende institutionelle forhold, som klubben opretholder med Bayern München, med hvem den deler en lang historie med gensidig respekt, samarbejde og beundring, og beklager spredningen af spekulationer, som ikke svarer til virkeligheden.

Begge klubber har altid opretholdt et forhold baseret på tillid og gensidig respekt, hvilket blandt andet afspejles i den fælles overbevisning om, at enhver potentiel interesse i en spiller, der tilhører den anden klub, først skal behandles mellem klubberne selv, i overensstemmelse med principperne om institutionel loyalitet, som historisk har præget relationerne mellem Bayern München og Real Madrid.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...