Bellingham: God fornemmelse for den kommende sæson

Bellingham er tilbage i træning i Real Madrid, og i den forbindelse har englænderen snakket med Realmadrid TV, hvor han lagde ud med at sige følgende:
- Jeg er meget glad for at være tilbage sammen med mine holdkammerater og for at være sammen med den nye træner.

 

Om returen efter VM:
- VM var en rigtig god oplevelse for mig og mine engelske holdkammerater, men jeg er klar til at vende tilbage og konkurrere sammen med mine holdkammerater i Real Madrid. Forhåbentlig kan vi vinde.

Mourinho:
- Jeg føler allerede, at jeg har et forhold til ham, og det er en drøm for mig at arbejde sammen med en træner som Mourinho. Jeg har kun haft én mulighed for at se ham, men jeg er meget spændt på at opleve, hvordan han er.

Optaktssæsonen:
- Jeg løber rigtig meget i varmen, og jeg spiller en masse fodbold sammen med mine holdkammerater. Det er hårdt, men det er godt og noget, man kan nyde. Jeg kan virkelig godt lide den her form for hårdt arbejde.

Om status i karrieren:
- Nu er jeg lidt mere voksen og har mere erfaring. Jeg har en god fornemmelse for denne sæson med de nye spillere og træneren.

At spille i Real Madrid:
- Det er en ære og en stolthed for mig at spille i denne klub. Forhåbentlig bliver det til mange flere år.

Besked til fansene:
- Hej madridistas. Jeg er allerede tilbage for at arbejde og konkurrere igen. Hala Madrid!

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...