Trup-medlemmer utilfredse med Cristiano Ronaldos fødselsdagsfest

Cristiano Ronaldo holdt i nat sin 30 års fødselsdag for spillertruppen, men det er angiveligt blevet taget ilde op af flere medlemmer af truppen. Det melder både Cuatro og Cadena SER.

Festen blev nemlig holdt lige efter massakren mod Atlético Madrid, hvor Real Madrid blev splittet fuldstændig ad og derfor mener nogle trup-medlemmer angiveligt, at festen burde være blevet aflyst.

Men festen blev altså afholdt og den var særdeles velbesøgt. Således dukkede 150 inviterede op til festen, heriblandt spillere som Keylor Navas, Marcelo, Khedira, Pepe, Coentrao, Modric og James, mens også Paul Clement, Fernando Hierro og Chendo mødte op fra trænerstaben.

Herefter stod den på stor middag, fælles-sang og dans til den lyse morgen, inden spillerne i dag mødte op til træning.

Seneste artikler...