Målsætning: Alle mand klar til El Clásico

Real Madrid arbejder på at have alle mand klar til El Clásico og det går støt fremad.

Mens Sergio Ramos og Luka Modric er meget tæt på at kunne komme i kamp igen, så er James Rodríguez fortsat skadet med sin brækkede knogle i foden, men den colombianske offensiv-spiller gør imponerende fremskridt og hvad der for nogle uger siden så helt umuligt ud, er nu slet ikke usandsynligt, nemlig at han også kan være klar til El Clásico.

James blev opereret den 5. februar og efterfølgende var der udsigt til en pause på omkring 2 måneder, men colombianeren var til røntgenundersøgelse i sidste uge, som viste at han er meget længere fremme end han burde være og han har da også trænet i en sådan grad, at lægestaben flere gange har måttet bede ham om at holde lidt igen for ikke at risikere, at skaden springer op igen.

Men håbet er altså nu, at han kan være til disposition i El Clásico.

Seneste artikler...