Bale med jubilæum

Selvom kampen i Bilbao mod Athlétic næppe er en kamp Gareth Bale husker tilbage på med stor glæde, så markerede den alligevel et lille jubilæum for waliseren. De 90 minutter på San Mamés var nemlig Bales La Liga kamp nummer 50 i Real Madrid trøjen.

Selvom waliseren i øjeblikket, ligesom resten af holdet i øvrigt, er særdeles udskældt, er det alligevel en god statistik, Real Madrid med walisisk forstærkning indtil videre har præsteret. Bale har indtil videre vundet 36 kampe, spillet fem uafgjorte og lidt ni nederlag. Samtidig har Real Madrids nr. 11 bidraget med 25 mål.

Bale debuterede i september 2013 ude mod Villarreal og kort efter sin indskiftning kunne han score sit første mål. I denne sæson har waliseren indtil videre spillet 23 kampe og nettet ti gange.

Seneste artikler...