Benzema og Kovacic træner med igen
Karim Benzema og Mateo Kovacic var begge med i torsdagens træning i Ciudad Real Madrid og det bringer dem i spil til morgendagens kamp mod Celta Vigo.
Den franske angriber blev skadet i en landskamp den 8. oktober og missede opgøret mod Levante og var egentlig forventet klar til onsdagens CL-opgør mod Paris SG, men man valgte at spare ham.
Det samme gjorde sig gældende for Mateo Kovacic, som under træningen forud for CL-kampen fik muskelproblemer og Rafa Benítez lod ham derfor sidde over.
Real Madrid må til morgendagens kamp se bort fra Pepe, Carvajal, Arbeloa, James og Bale, mens der fortsat er tvivl om Sergio Ramos.
