Ramos står foran skulderoperation
Real Madrid kan meget vel komme til at undvære Sergio Ramos i en periode på mindst 5 uger.
Den spanske landsholds-forsvarer kan nemlig blive tvunget til at gennemgå en operation i skulderen, som har voldt ham problemer gennem det meste af sæsonen og som tvang ham til at udgå i weekendens kamp mod Sevilla.
Indtil nu har Real Madrid forsøgt at spare ham i nogle af kampene, men i længden er det ikke en holdbar løsning, hvis ikke den nuværende behandling giver resultater.
I første omgang vil Real Madrid dog gerne have ham med i El Clásico, hvorefter man vil forsøge at finde en dato, hvor Sergio Ramos kan blive opereret, for efter kampen mod Barcelona går Real Madrid ind til et på papiret mere overkommeligt program.
Sergio Ramos har allerede misset 6 kampe i denne sæson på grund af skulderskaden.
