Real Madrid ubesejret i otte måneder med Marcelo
Marcelo må betegnes som en af de absolut vigtigste spillere i Real Madrid-truppen i øjeblikket.
Dels er der ikke andre rendyrkede venstrebacks i truppen, dels er Real Madrid også ubesejret i La Liga-sammenhæng i otte måneder med brasilianeren på holdet. Ikke siden den 22. marts på Nou Camp har Real Madrid tabt en ligakamp med Marcelo på holdet og siden er det blevet til 19 kampe med 15 sejre og 4 uafgjorte.
Hvis man medregner alle turneringer, så er det kun blevet til et enkelt nederlag i ovenstående periode, nemlig semifinalen mod Juventus og derfor vil Marcelo være vigtig at have med i weekendens El Clásico, hvor hans offensive kvaliteter kan blive vigtige.
Og meget tyder da også på, at Marcelo er med på lørdag. I hvert fald forløber hans genoptræning efter planen og han forventes da også meget snart at træne med i fuldt omfang.
