BBC tilbage i El Clásico

Real Madrid har udsigt til at kunne stille med front-trioen BBC i weekendens El Clásico.

Det er ikke sket siden den 15. september i hjemmekampen mod Shakhtar Donetsk. Siden da har kun Cristiano Ronaldo været på banen, mens Karim Benzema og Gareth Bale på skift har været skadede, men forventningen er, at det igen vil føre til masser af mål, når de tre er på banen igen og måske oven i købet får selskab af James Rodríguez.

Netop Cristiano Ronaldo og Karim Benzema har særdeles gode erfaringer med Barcelona. Cristiano Ronaldo har således scoret i de seneste tre kampe mod dem, mens Karim Benzema har scoret i de fire seneste hjemmekampe i El Clásico.

Seneste artikler...