Keylor og Karim klar til El Clásico
Det ser nu endegyldigt ud til, at Real Madrid kan stille i stærkeste opstilling i lørdagens El Clásico mod Barcelona.
Der har til det sidste været tvivl om Keylor Navas, men den costaricanske målmand meldes nu klar af Real Madrids lægestab, som har haft under behandling i de seneste mange dage.
Det er godt nyt for Rafa Benítez og for Real Madrid, for Navas har uden tvivl været en af de bedste spillere i denne sæson med flere afgørende redninger.
Også Karim Benzema meldes klar til det vitale opgør mod Barcelona. Den franske angriber har døjet med lidt skadesproblemer i forbindelse med genoptræningen, som har været forceret for at blive klar til El Clásico, men i sidste ende forventes han at være med i kampen.
