Real Madrid bruger Barcelona som eksempel

Real Madrid ansatte i sommer Víctor Fernández og Juan Luis Martínez som nye chefer for La Fábrica og de er hurtigt kommet i fokus, omend på en lidt uheldig måde.

 

Som et af de nye tiltag afholder de hver uge et møde med alle ansatte i La Fábrica, hvor de fokuserer på aktuelle emner fra den foregående weekend i klubben og blot to dage efter Real Madrids forsmædelige nederlag på 0-4 til Barcelona, valgte de to chefer at vise en video med alle de ting, som Barcelonas spillere af egen avl gjorde rigtigt i netop den kamp og altså brugte dem som eksempel til forfølgelse i La Fábrica.

 

Det vakte en del furore blandt trænerne for de respektive hold, at man brugte Barcelona som eksempel, også fordi Víctor Fernández og Juan Luis Martínez valgte at fokusere på fejl begået af Marcelo og Sergio Ramos.

 

Mødet kom naturligvis til Benítez´ kendskab og Real Madrid-træneren blev mildest talt rasende over, at man brugte nogle af de spillere, som han har ansvaret for, som eksempel. Specielt fordi han ikke selv var blevet informeret om det og derfor har der nu været holdt et forsoningsmøde, som faldt tilfredsstillende ud for alle parter og derfor lægger man nu hændelsen bag sig.

Seneste artikler...