Nej tak til Carlo Ancelotti
Spanske Marca har spurgt sine læsere, hvilke spillere og træner, man ønsker til den kommende sæson.
Her har man på spillerfronten haft muligheden for at stemme for eller imod køb af spillere som Bale, Carvajal, Gündogan, Verratti, Agüero og Kondogbia og her siger man ja tak til alle, bortset fra Sevillas Kondogbia.
Størst tilslutning er der til Bale og Carvajal, som får tilslutning med henholdsvis 89,1% og 72,4%.
På træner-fronten er der til gengæld fortsat ikke opbakning til Carlo Ancelotti, som betegnes som den store favorit til at overtage efter José Mourinho, hvis han som meget tyder på, stopper til sommer. Hele 62% er således imod ansættelsen af italieneren, som også tidligere er blevet fravalgt i afstemninger i spansk presse.
