Rygtebørsen XIX

11 år 2 måneder siden #1213 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Rygtebørsen XIX
Jeg vælger at tro på rygterne om at Ancelotti bliver fyret, klubben har ihvertfald ikke haft travlt med at afvise dette.

Ny træner, nyt spille koncept og den onde cirkel vil fortsætte som det har gjort i - næsten altid. Vi taler om at vi gerne vil have en æra, men når en mand som Ancelotti ikke engang kan få lov til at rette op på sin fejl og komme stærkere end nogensinde til den kommende sæson så viser det sig hvilken ledelse vi har at gøre med, jeg vælger fremover at kalde dem CirkusMadrid.

Jeg ville give mange penge for i smug at overhøre hvad der bliver talt om blandt ledelsen i Madrid, for jeg har på fornemmelsen at der i ledelsen sidder typer og blower cocaine hvert kvarter, også får de sådan en trang til at der bare skal ske noget med det samme uden nærmere eftertanke, for hvordan man kan komme frem til at fyre Ancelotti og ansætte en type som Benitez kan simpelthen ikke være andet end en beslutning der er taget i en totalt påvirket tilstand. Magen til komplet idiotisk ledelse skal man lede længe efter, hele verden griner af os (det har de gjort i lang tid) og det kan jeg godt forstå. Vi er SÅ langt bag Barcelona i samtlige aspekter, de er igang med at vinde endnu en Treble (som det første hold i historien?), mens vi, ja hvad laver vi egentligt, udover at købe dyre spillere? Ja vi har vundet La Décima, men burde vi nu også prale af det eftersom der er røget så mange penge i projektet og at det lige knap og nap lykkedes os efter, 12 år, det er absolut intet at prale af.

Benitez ser jeg ikke andet end som en kortsigtet plan om at man gerne enten vil vinde La Liga eller Champions League næste sæson, for nu er man super misundelig på Barcelona efter de igen høster titler, så der skal bare ske noget omgående, så istedet for at se på det langsigtet så ser man det kortsigtet, også har vi balladen igen om et år eller to, absolut ingen kontinuitet i det de har gang i, og det er hvad en æra handler om.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: elle44, Kroos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1214 af Pelle
Besvaret af Pelle på emne Rygtebørsen XIX
@Linding

Det er korrekt, at vi spillede noget flot fodbold i 4-4-2 opstillingen. Men det gjorde vi også i efteråret, da Bale indgik i den opstilling. Du fremhæver spillerne, jeg er egentlig mere interesseret i opstillingen. Jeg er egentlig glad, hvis bare vi spiller 4-4-2.

Du mener "måske" godt, at man kan klandre Ancelotti at han gav Kroos en ny rolle og xxx antal kampe i streg. Det mener jeg er meget mildt sagt. Jeg klandrer UDELUKKENDE Ancelotti, det er simpelthen en farce, at han ikke har været bedre til at forvalte 6'er positionen med en Illarra eksempelvis. Illarra kunne jo sagtens have tanket selvtillid mod Coreoba, Deportivo, osv.

Jeg er træt af at gentage mig selv, men dét det handler om er bredden i truppen. Vi skal have 1-2 nye spillere, som uden tvivl skal være fra øverste eller næstøverste hylde. Når de så er kommet til og Perez har skrevet sine kæmpechecks, så skal de her 13-14 verdensklassespillere indlemmes, integreres og skiftes til at være de startende 11. Den samme stamme i så mange kampe er bare ikke godt nok. Hvis vi ikke får ændret det, så kan det hele være ligemeget.

Men jeg tror på, at Ancelotti er manden, der kan ændre det. Ikke Rafa.

"Maybe they hate me because I'm too good."
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1215 af Jaken
Besvaret af Jaken på emne Rygtebørsen XIX
Jeg må sige, at jeg synes at reaktionen på Benitez-rygtet både er temmelig hysterisk og unuanceret.

Jeg kender godt til kritikken af hans spillestil og ledelsesstil, men der er meget andet at tage fat på end bare det. Først og fremmest er han en vinder med store resultater til sit navn. Han skabte et stort Valencia-hold på trods af den store modstand fra både Real Madrid, Barcelona og vel egentlig også Deportivo, og vandt 2 mesterskaber. I Liverpool formåede han også både at vinde FA Cup’en, komme i 2 CL-finaler og skabe et stabilt titeludfordrende hold – igen på trods af de store konkurrenter i form af et storspenderende Chelsea, et SAF-ledet Manchester United og et mere end kompetent Arsenal-mandskab.

Derefter viste han, i mine øjne, stor format da han kom til Chelsea og fik det absolut meste ud af en turbulent sæson, en uharmonisk trup og en særdeles ophedet atmosfære fra tilskuerne, hvor han formåede at vende skuden og både ende på 3. pladsen i ligaen og vinde Europa League. Han kunne ikke gøre meget mere end det.

Den eneste plet på hans CV har været tiden i Inter, men det var også en langt mere kompliceret affære med en aldrende trup der lige havde vundet det hele og skulle kapere afskeden med bagmanden bag deres triumfer, og en utålmodig og storladen bestyrelse, der aldrig gav ham tiden til overhovedet at igangsætte sit projekt. Det var en meget svær opgave.

Flere kritiserer ham for sin til tider små-defensive og lettere kedsommelige spillestil, men der er også flere facetter til hans trænerstil. Han er både kendt som en træner med taktisk snilde (noget Ancelotti har haft noget bøvl med i flere store opgør), en træner der er glad for rotation (ét af de helt de store temaer og problemstillinger i den indeværende sæson), går ind for soliditet, disciplin, struktur og intensitet (som flere af de store stjerner godt kunne have gavn af og som Ancelotti ikke har været helt så påstående med) og derudover er balance ligeledes et stort tema for ham med fokus på både boldbesiddelse og fart i det offensive spil.

Derudover vil jeg også mene at det er alt for tidligt at drage nogle konklusioner om hvordan et evt. Benitez-ledet Real Madrid vil spille. Han har bestemt nogle karakteristika der har gået igen i løbet af sin karriere, men hvorom alting er, så har Benitez altså ikke trænet en klub med de midler og det talent som Real Madrid har. Valencia, Liverpool, Chelsea og Napoli har alle været i laget under, så jeg vil slet ikke udelukke at han kunne videreudvikle sin spillestil i Real Madrid. Mulighederne er alt andet lige væsentlig større der.

Et andet typisk kritikpunkt af Benitez er hans personlighed, hvor han tit bliver beskyldt for at være for konfronterende og dominerende, men det er ikke nødvendigvis nogle dårlige værdier at være i besiddelse af i en klub hvor trænerne tit og ofte bliver undermineret. Nogle af hovedpunkterne bag udvælgelsen af trænere i Real Madrid plejer også at gå på, at det vigtigste i Real Madrid er at imødekomme præsidentens krav, holde styr på pressen, få ro omkring klubben, få tilfredsstillet stjernerne og holde dem motiveret – hvilket især har været Del Bosque og Ancelottis varemærker.

Det mener jeg også i høj grad er nogle meget vigtige egenskaber at have i Real Madrid, men man skal heller ikke undervurdere den potentielle betydning af en mere autoritær trænerskikkelse der kan gennemtrumfe nogle af sine krav og den vej igennem stable en mere homogen trup på benene (noget Mourinho også havde stor succes med i starten indtil han tabte hovedet og virkelighedssansen). Jeg har bare svært ved at forestille mig at Benitez skulle være lige så tilbøjelig til at acceptere at have så lidt indflydelse på taktik –og trupsammensætningen som eks. Ancelotti.

Et andet, for mig, vigtigt fokuspunkt i vurderingen af Benitez er hans historik i klubben. Født, opvokset og uddannet i Madrid med rigtig mange år som både spiller for Castilla og træner for u-holdene. Hvis der er nogen der har passion og forståelse for klubbens historie og arbejdsstil, samt den omtale og det pres der omfatter klubben, så må det da være ham.

Overordnet set må argumenterne imod ham være hans til tider kedsommelige spillestil, sin konfronterende og dominerende ledelsesstil og min absolut største bekymring, at han muligvis er lidt af/kan ende som en Mourinho-light.

Dog må argumenterne for ham være at han har vist sig som en taktisk dygtig og omhyggelig træner, har erfaring fra de største ligaer med flere succesoplevelser, at han muligvis (forhåbentlig) kunne få banket lidt mere medbestemmelse ind i trænersædet og (for mig i hvert fald) vigtigst af alt, at han har så indgroet et kendskab og forhold til klubben. Meget få kender og føler for klubben som ham.

Slutteligt vil jeg lige så fast at det ikke er min intention at dette indlæg skal tolkes som mit ønske om at se Benitez i Real Madrid. Jeg foretrækker stadig Ancelotti - jeg forsøger blot at give Benitez lidt respekt for sin trænerkarriere og forhåbentlig tilføre debatten nogle flere nuancer.

Rafa Benitez er i hvert fald ikke så slem som han bliver gjort til.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Jaken.
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid, Raul 4 ever, M_linding, Kassow-Rossing, madrid2000, Gribben, andreashn, Hierro 2.0 og 4 flere

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1216 af Raul-rik
Besvaret af Raul-rik på emne Rygtebørsen XIX

Jaken skrev: Jeg må sige, at jeg synes at reaktionen på Benitez-rygtet både er temmelig hysterisk og unuanceret.

Enig med meget!

I forlængelse af det.

Her er hvad ALFREDO RELAÑO skrev i "Opinion de hoy" om hvilke kriterier en træner skal have over for sin præsident.
as.com/diarioas/2015/05/21/english/1432185570_306015.html

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1217 af madrid2000
Besvaret af madrid2000 på emne Rygtebørsen XIX
Jeg synes ikke man bare kan tørre den af på skader. Vi har haft problemer mod alle de store og mellem store hold i denne sæson. Carlo har forandret Real Madrid fra, at være verdens mest effektive kontra hold til at være hverken god til det ene eller det andet.
Vi har decideret smidt to sikre mesterskaber væk i træk, hvor vi bare har dummet os. At forære mesterskabet og CHL på en og samme uge væk og så til ærkerivalerne fra Barcelona, så kan jeg godt forstår, at bosserne er pisset. Det er utilgiveligt!

Sæt Zidane til at træne næste sæson. I det mindste ligner han en mand Florentino tager seriøst, når han siger noget.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1218 af Bakar
Besvaret af Bakar på emne Rygtebørsen XIX

Sebberg skrev: Mine tanker om Casillas/De Gea:

Det er simpelthen rystende, hvor ofte statistik benyttes til at fremtvinge en specifik pointe, selvom statistikken slet ikke er omfattende nok til at understøtte pointen, eller hvor der er adskillige andre statistikker, der kan sige det omvendte.

Jeg er stor fortaler for De Gea og omvendt en stor kritiker af Casillas. Jeg er egentligt bedøvende ligeglad med statistikker; jeg danner min mening ud fra min iagttagelse. Casillas er simpelthen ikke dygtig nok.

Det er så sjældent – hvis ikke aldrig – at man efter en kamp står tilbage med følelsen af, at der bør vi for alvor takke Casillas. Jeg synes, og det er min ydmyge iagttagelse, at han oftest hiver de store redninger op af lommen, når det allerede er gået galt, når vi allerede er bagud. Jeg vil have dem før.

Det er sjældent, at Casillas dropper. Det er det generelt, når vi snakker målmand i den øverste europæiske klasse. Men der er altså mange mål, hvor du KUNNE have ønsket, at Casillas tog den. Hvad, der synes at være endnu værre, er, at disse mål oftest er brandvigtige. Lad mig tage udgangspunkt i foråret:

- Udekampen mod Atlético: Vi spiller generelt en fatal kamp, men det bliver bestemt ikke bedre af, at vi kommer bagud så tidligt. Casillas skal tage Tiagos spark.

- Hjemmekampen mod Schalke: Igen spiller vi en miserabel kamp, men vi får bestemt heller ikke hjælp fra Casillas. Mål 1 kan han godt tage, mål 2 bør han ikke give sådan en ripost på og mål 3 synes jeg også, at han bør kunne gøre noget ved.

- En uge efter – udekamp på Camp Nou: Vi spiller flot og holder dem fra chancer. Vi får dog dødsstødet ved Suarez’ mål, hvor Casillas helt tydeligt placerer sin vægt på det forkerte ben. Han redder os fra 3-1 flere gange i kampen, men det betyder langt mindre for mig.

- Så skal vi til Torino: Allerede i starten af kampen er vores kære målmand ved at gøre livet svært for os, men den vanvittige udspilning bliver ikke til nogen stor chance. Kort efter scorer Morata efter en ripost, som er lidt svær at diskutere. Jeg vil dog mene, at den kan forvaltes bedre.

- Samme historie i den kommende weekend, hvor Valencia er på besøg. Første mål er flot opspil, men igen er Casillas ’tæt’ på at tage den. Den kommer hurtigt, og man kan ikke forvente, at han tager den, men så alligevel.

- Gentagelse igen igen, når vi hjemme møder Juventus. Nemesis taler sit sprog, og Morata sender Juventus videre. Han sparker hårdt på mål – næsten i det lille felt og den sidder næsten på Casillas. Det er ikke et drop, men det er en bold, hvor en målmand i Real Madrid kan forventes at hive en stor redning op af lommen. Resten af kampen leverer han flotte redninger, men igen, der er skaden sket.

Ovenstående episoder – hvad enten de er søgte eller ej – finder sted i næsten alle forårets store kampe. Der er ikke rigtigt nogen deciderede drop, men der er adskillige mål, hvor man godt kunne forvente mere på en god dag. Det er disse bolde – som jeg føler – at De Gea, Courtois og Neuer tager. Der sidder jeg oftest med følelsen af, at man virkelig skal udplacere dem for at få bolden i rosen.

Jeg ved godt, at i kan finde drop fra ovenstående tre målmand, så spar mig for dem. Ovenstående iagttagelser er mine, og ja, de er subjektive, men jeg må simpelthen bare udbryde: Mit indtryk er, at De Gea er en (meget) bedre målmand end Casillas.

Nu svarer jeg på dit indlæg, Sebberg, da jeg, efter bedste overbevisning, er den seneste, der har benyttet det formastelige statistik i forbindelse med målmands-virakken.

Indledningsvist synes jeg ikke, at du har specielt meget grund til ligefrem at være rystet. Ingen har, så vidt jeg kan se, forsøgt ”at fremtvinge en specifik pointe”, som du skriver. Tværtimod har jeg netop efterspurgt en mere nuanceret tilgang til emnet og blot konkluderet, at nogen højtbesungen forskel på Casillas og de Gea ikke er til at se på bundlinjen.

Statistikken er følgelig et svar på holdninger, der eksempelviser understreger Casillas’ uacceptable niveau, de Geas potentiale til at levere titler næste sæson, Casillas skyld i de manglende titler i år osv. Du skriver selv, at du er en ”stor fortaler for De Gea og omvendt en stor kritiker af Casillas”, at Casillas simpelthen ikke er dygtig nok, og at ”de Gea er en (meget) bedre målmand”.

Essensen i det, jeg her skriver, er, at jo mere ensidig en konklusion er, jo mere sandsynligt er det også, at en sådan konklusion, i fald, den er realistisk, vil finde genklang i mere objektive parametre; i dette tilfælde statistik. Så når du skriver, at du er ”bedøvende ligeglad med statistikker” og ”danner [din] mening ud fra [din] iagttagelse”, så synes jeg, du misser de to størrelsers ligheder og forskelle.

Ligheden er, at statistik er et større sæt af iagttagelser. På forhånd at afvise deres anvendelighed er lige så irrationelt som at afvise værdien af de enkelte iagttagelsers anvendelse, som netop kommer til sin ret i forskellen på de to. Iagttagelser har nemlig en mere kvalitativ værdi. Jeg går netop ikke ind for udelukkende at benytte enten det ene eller det andet værktøj, hvilket også fremgår af det, jeg skriver (og det går igen for andres vedkommende også, kan jeg se).

Intet sted skriver jeg eller nogen anden, at Casillas er den bedste eller endog på tidligere tideres niveau. Det er altså ikke på nogen som helst måde en ensidig holdning, der kommer til udtryk. Og som du selv skriver, så kan man sikkert finde eksempler på, at andre målmænd har været ude i noget uføre. På besynderligste vis frabeder du dig eksplicit sådanne iagttagelser, mens du i samme åndedrag ikke er ked af at delagtiggøre os i dine ;)

Det havde jeg nu under alle omstændigheder ingen intentioner om. Men det er da et interessant dilemma, at man ikke kan ulejlige dig med hverken statistikker eller iagttagelser, nu du selv sætter så skarp en opdeling af de størrelser som omdrejningspunkt for dine tanker. Selv mener jeg eksempelvis, at vi kvalitativt kan hive iagttagelser frem, som påpeger det højere niveau hos Courtois og Neuer vis-á-vis Casillas, og, minsandten, endda også se det afspejlet i statistikkerne. Det er ikke tilfældet med de Gea; og det er til gengæld ikke en subjektiv iagttagelse.

Både i relation til iagttagelser og statistik er der faktisk også lidt, som muligvis kunne tyde på, at målmanden i indeværende sæson har mindre beskyttet i Real end United, hvilket blot er med til at understrege behovet for yderligere nuancering. Det er nemlig også nødvendigt, at kaste et blik på eget forsvarsspil og modstandernes angrebsspil; på hvilke arbejdsforhold målmændene har at gøre godt med, forstås.

Summarsummarum kommer du altså med, i dine ord, egne subjektive iagttagelser frem til en distinkt og skarpt optrukket konklusion, mens jeg og andre med en nuanceret henvisning til statistik blot kommer frem til, at der nu og her faktisk ikke er det store rationelle belæg for at tale hverken den påståede elendighed hos Casillas eller herlighed hos de Gea op.

Der tegner sig altså et omvendt billede af skråsikkerhed og mindre forsigtig brug af iagtagelser/statistik, end du muligvis havde forstillet dig (jeg tænker, at det måske oprindeligt var efter sådanne overvejelser, at du blev rystet til at starte med – sig endeligt til, hvis det er forkert). Du efterspørger selv et omfattende grundlag. Du formår ikke at tilvejebringe det, men konkluderer alligevel ret klart. Det virker inkonsistent, må jeg indrømme.

Er Casillas’ niveau faldet? Ja.
Er det de Gea så meget bedre, som han gøres til i sammenligning med Casillas? Nej.

Smæk Courtois eller Neuer på disken, så kan vi tale brugbare forskelle nu og her. Men de Gea? Nej. I al fald ikke endnu. At han så kan indbringes for at sikre fremtiden, er noget andet, hvilket atter også er et aspekt, som fremgår af det, jeg og andre har skrevet.
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Bakar.
Følgende bruger(e) sagde tak: MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1219 af Fondo_Sur
Besvaret af Fondo_Sur på emne Rygtebørsen XIX

SR4 skrev:

Fondo_Sur skrev: @bakar

Bare det faktum at United har lukket færre mål ind denne sæson end Real Madrid forklarer vel det nuværende styrkeforhold i mellem Iker og De Gea. Det handler også om at finde fremtidens mand på målet og ikke at udskyde jagten mens man har en rusten mand i målet. Casillas er ikke den samme atlet som tidligere - det behøver man ikke stats for at vurdere.

Flot analyse. Så den eneste faktor er "antal mål lukket ind"?

Haha, hvad snakker du om? Det er langt fra den "eneste faktor", eksempelvis har De Gea reddet mange point for United vha. utal af pragtredninger. Du skal huske, at vi var meget tæt på mesterskabet dette år og mon ikke nogle mirakelredninger havde betydet, at vi netop endte med at være foran Barca i den afgørende fase. Men fint hvis du og flere herinde stadig vil beholde Iker på målet selvom vi har mulighed for at få vores nye (og spanske) drømmekeeper.

Jeg er tilhænger af Casillas, men nu må vi være realistiske.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1220 af Sebberg
Besvaret af Sebberg på emne Rygtebørsen XIX
Bakar:

Lad mig starte med at rose dig for dine fremragende indlæg og formuleringsevne, der uomtvisteligt gør det sjovere at diskutere med dig.

Du har tildels ret i, at mit indlæg var møntet på dig. Der har dog også - i min optik - været en overdrevet brug af statistik i diskussionen om Messi vs. Ronaldo.

Til sagens kerne. Jeg er ked af, at du vurderer, at jeg, med mine iagttagelser, forsøger at fastsætte, hvordan tingene ser ud. Det var netop hensigten med ordvalg som 'ydmyge' og 'subjektive', at jeg ville tydeliggøre, at jeg godt er klar over, at det bestemt ikke er mit virkelighedsbillede, der er lig sandheden.

Mine iagttagelser har dog til formål at påpege nogle punkter, som jeg ikke mener, at statistik kan være behjælpelig med. Som du selv siger, så er faktorer som forsvaret, hvilken type redning, hvilke modstandere, hvilken situation og mange flere ikke med i de statistikker, som du benytter i din argumentation. Det gør debatten unuanceret, og det er der, hvor jeg hader statistik. Hvis du vil finde ud af, om Ronaldo er en målfarlig fodboldspiller, så kan jeg komme med en statistik, der næsten er et argument i sig selv, men jeg synes næsten, at statistikken bliver ligegyldig i et indlæg som dit, når der er så mange andre faktorer, der ikke er regnet med. Med det sagt, ved jeg godt, at personlige iagttagelser bestemt ikke er mere valide, men de gør debatten mere nuanceret, føler jeg.

Og min personlige holdning - som jeg ved deles af mange Real Madrid fans - er, at Casillas' niveau er faldet, og at det, eksemplificeret af mine iagttagelser, ofte kommer til udtryk i de store kampe. Modsat har vi De Gea, der - på trods af dine statistikker - har lagt hele England ned denne sæson og blevet udvalgt til årets hold foran eksempelvis Courtois, som vinder dine statistikker.

Summersummarum er altså, at jeg bestemt ikke prøver at skabe nogen indiskutabel sandhed ved at påpege de ting, som jeg har iagttaget. Jeg påpeger dog, at statistik er af en forunderlig størrelse; nogle gange er det næsten et decideret virkelighedsbillede, mens det andre gange næsten skader mere end det gavner. Sidstnævnte er tilfældet med dine statistikker, eller når man konkludere, at Ronaldos pasningsspil og overblik er ligeså godt som Messi, fordi han har ligeså mange assists.

Når dette så er tilfældet, så sætter jeg meget mere pris på, at en bruger sætter sig ned og formulerer et indlæg, hvor han peger på, hvorfor han netop mener, at Ronaldo har et ligeså godt overblik som Messi. Det er jeg, personligt, fortaler for, i stedet for at statistik bruges i situationer, hvor de skader mere, end de gavner.

Igen. Tak for dine gode, velformulerede indlæg. Det glæder mig, at du er blevet bruger på sitet.
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Sebberg.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1221 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Rygtebørsen XIX

Fondo_Sur skrev:

SR4 skrev:

Fondo_Sur skrev: @bakar

Bare det faktum at United har lukket færre mål ind denne sæson end Real Madrid forklarer vel det nuværende styrkeforhold i mellem Iker og De Gea. Det handler også om at finde fremtidens mand på målet og ikke at udskyde jagten mens man har en rusten mand i målet. Casillas er ikke den samme atlet som tidligere - det behøver man ikke stats for at vurdere.

Flot analyse. Så den eneste faktor er "antal mål lukket ind"?

Haha, hvad snakker du om? Det er langt fra den "eneste faktor", eksempelvis har De Gea reddet mange point for United vha. utal af pragtredninger. Du skal huske, at vi var meget tæt på mesterskabet dette år og mon ikke nogle mirakelredninger havde betydet, at vi netop endte med at være foran Barca i den afgørende fase. Men fint hvis du og flere herinde stadig vil beholde Iker på målet selvom vi har mulighed for at få vores nye (og spanske) drømmekeeper.

Jeg er tilhænger af Casillas, men nu må vi være realistiske.

Det er dig som så bort fra alle forklaringer og argumenter og argumenterede med "Bare det faktum at United har lukket færre mål ind denne sæson end Real Madrid forklarer vel det nuværende styrkeforhold i mellem Iker og De Gea"

Iker kom netop med mirakkelredninger mod Barca. Vi havde højst sandsynligt tabt kampen hvis ikke det var for ham. Anden kamp kunne vi have tabt mesterskabet på baggrund af, men takket være ham, holdt vi stadig 2-1 resultatet. Og så var den ligakamp, hvor han reddede et straffespark og flere vigtige bolde. Osv. osv.

Alle foretrækker De Gea, især når han har alderen med sig, men så er det vel også bare det. Fokus skal lige nu lægge på at forstærke på de positioner, hvor det har set kritisk ud og der er målmandsposten det sidste sted at kigge.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1222 af Gribben
Besvaret af Gribben på emne Rygtebørsen XIX
Jaken tusind tak for et af de allerbedste indlæg jeg har læst herinde længe. Jeg sad faktisk og tog mig selv i at håbe at Benitez kommer til, mens jeg læste dit indlæg :-)
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1223 af Fondo_Sur
Besvaret af Fondo_Sur på emne Rygtebørsen XIX
@SR4

Okay det var det nu nåede frem til. Casillas med en mirakelredning mod Barca, han holdte stand i den omvendte kamp (og dog) og redede et straffespark i løbet af sæsonen. Altså på en hel sæson.

Hvis du ikke vil kræve mere af en Real Madrid målmand, så kan du lade være. Jeg pointerer bare, at De Gea kunne være en vital mand som oftere kunne redde vores røv i tiltrængte situationer, hvilket vil betyde, at vi vil stå med flere point på kontoen på dette tidspunkt af året. Eksempelvis står der i denne artikel fra 3. December sidste år, at De Gea på daværende tidspunkt havde sikret hele (!) 9 point til Manchester United: www.dailymail.co.uk/sport/football/artic...-Premier-League.html
Når vi marginalt taber mesterskabet i år, så kræver det altså ikke det store for at konkludere, at vi ville stå stærkere med De Gea på holdkortet over en hel sæson.

Målmandsposten er klart en af de positioner på holdet, som vi skal forbedre os på, hvis vi vil dominere gennem en årrække. Målmandsposten, vores ustabile backs og manglen på en stærk og dynamisk midtbanespiller er vores mangler for at få et komplet mandskab.

Siempre San Iker tho
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Fondo_Sur.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #1224 af Neye
Besvaret af Neye på emne Rygtebørsen XIX
Vidal til Arsenal (eller Liverpool)????

www.fodbold-transfers.dk/medie-arsenal-s...er-juventus-stjerne/

Det burde alligevel påvirke salgslysten af Pogba men nej. Mere og mere peger på han vælger Paris (eller Barcelona til nytår)

Så sælger Juve stort set hele midtbanen, for Pirlo ryger jo nok til en seniorpost i USA eller Quatar.

Det glæder jeg mig til at se den endelige løsning på det udsalg. Det må betyde lige så voldsomt indkøb på midten
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Neye.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum