Rygtebørsen XVIII

9 år 9 måneder siden #4285 af Kassow-Rossing
Besvaret af Kassow-Rossing på emne Rygtebørsen XVIII
Jeg er mindst lige så våd i bukserne på at få Pogba til sommer eller om halvandet år som jeg var på at få Bale for halvandet år siden :)

Selv FIFA gik nærmest i selvsving i det samme minut som Bale blev bekræftet:


I øvrigt så elsker jeg at læse hvert indlæg fra El_Juan. Keep up the good work. Har du nogensinde overveje at tage Siempres tilbud og blive skribent her på siden? (Eller har du allerede taget imod tilbuddet??)

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4286 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Rygtebørsen XVIII

FranciscoISCO skrev: Når overstående så er sagt, så ville jeg altså også ønske, at áá kunne erhverves om et par somre, fremfor den kommende! Det vil simpelthen bare være det helt ideelle; Modric er ved at runde et skarpt hjørne og Pogba ville umiddelbart være den perfekte afløser. Henter man til gengæld franskmanden til sommer - som mere og mere tyder på - så vil jeg alligevel stille mig skeptisk overfor denne beslutning. Lad os i det mindste gøre forsøget på, at få strikket en handel sammen, som tidligst (!) sender Pogba til Real i sommeren 2016.


Som jeg skrev tidligere, så siger jeg heller ikke, at han nødvendigvis skal komme til sommer. Men det kan meget vel blive sådan, at hvis Pérez og Real Madrid virkelig gerne vil have ham, så kan det blive nødvendigt at melde sig på banen allerede til sommer, hvis nogle af de andre interesserede klubber gør alvor af interessen. Og jeg har tidligere givet tilkende i et andet indlæg, at jeg rent faktisk ligeledes selv er tilhænger af at vente med at hente Pogba, om end omstændighederne kan gøre det nødvendigt at handle allerede til sommer.

Og så er der desværre lige kommet den lille krølle på sagen, at Real Madrid i værste tilfælde kan ende med at få en straf tilsvarende den FC Barcelona har hængende over sig. Bare for at have den i baghovedet, uden nødvendigvis at skulle male fanden på væggen. I så fald vil det være nødvendigt at være hurtigt ude.

FranciscoISCO skrev: Real Madrid skal rigtig nok bestå af flere klassespillere end blot elleve. Derfor mener du, El_Juan, at vores klub selvfølgelig altid bør hente de allerbedste, og for at understøtte denne pointe bruger du eksempler, fra den nyere historie, som: Kaka, Benzema, Ronaldo, Isco, Bale og James. Du siger at historien har vist os, at der altid er fundet plads til disse... Ronaldo var et rigtig godt køb, det kan ingen være i tvivl om (selvom nogle måske er på vej til at glemme det...). Ganske ydmygt vil jeg dog gerne lige påpege, at først og fremmest Kaka må være et klokkeklart eksempel på en spiller, der aldrig rigtig blev fundet plads til. Derudover er jeg stadig en anelse kritisk overfor købet og den forløbelige plan med James - i særdeleshed med købene, der lå forud, af Isco og Bale in mente. Benzema er jeg blevet glad for, men jeg var til gengæld også rigtig glad for Higuain...


Jeg sagde, at de bedste spillere i verden hører til på verdens bedste hold. Jeg nævnte ingen spillere ved navn i den kontekst, så det er ikke helt rigtigt det du citerer for mig der. Det var heller ikke nødvendigt for mig, at nævne navne i den henseende. Historien taler for sig selv. De spillere du nævner der, nævnte jeg i en anden kontekst.

FranciscoISCO skrev: Verdens bedste spillere spiller på verdens bedste hold, ja, men kunsten i at skabe verdens bedste hold i praksis, er dog en noget mere kompliceret størrelse. Er det spillerne, på papiret, der skaber verdens bedste hold, eller er det rent faktisk holdet, på banen, der skabet verdens bedste hold?... Hvor stor indflydelse havde eksempelvis Zlatan og Henry på det Barca-dynasti (2008-ca. 2013), der er på vej til at gå over i historien som et af de bedste hold nogensinde? Mere eller mindre ingen. Her var det nemlig lige præcis den unikke holdsammensætningen, som udgjorde styrken.

[...]

Verdens bedste holdsammensætning skaber verden bedste hold. Vi snakker om, at vi i Modric-Kroos-Isco-konstellationen lige nu besidder en af de absolut stærkeste midtbaner; denne vil jeg på ingen måder risikerer med endnu en 'stjernetilkomst' i sommeren 2015.


Vi er bestemt ikke uenige (med undtagelse af Henry). Jeg vil dog så godt påpege, at jeg ikke går videre i dybden med holdsammensætningen og det taktiske med videre. Det er en helt anden sag. Jeg skrev, at ekstraordinære spillere og talenter altid har en plads i Real Madrid. I øvrigt upåagtet af holdsammensætningen, som selvfølgelig skal være i balance. Men jeg forholder mig som sagt ikke til, hvem Pogba skal spille i stedet for. Jeg forholder mig ene og alene til, at jeg mener han er et ekstraordinært talent og en spiller jeg ønsker at se i Real Madrid. Det eneste jeg ellers kommer ind på i den sammenhæng er at de første 14-18 spillere på et hold af Real Madrids kaliber skal være topklasse, og så gør det for så vidt ikke noget, at der er to klassespillere til hver position. Det er Real Madrid vi har med at gøre, ikke en segunda-klub. Spillerne skal præstere og vise de er og vil være bedst. Kamp om pladserne skader ikke.

... og jeg vil stadig elske at have en midtbane bestående af Modric, Kroos, Pogba, Lucas Silva, Isco og James. Det er våde drømme lige der. Om der er plads til dem alle og nogle af vil være utilfredse med manglende spilletid skal jeg ikke kunne sige. Hvis en spiller er utilfreds, så må han præstere bedre og gøre sig fortjent til mere spilletid, eller finde sig en anden arbejdsgiver.
Sidste redigering: 9 år 9 måneder siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4287 af Dios
Besvaret af Dios på emne Rygtebørsen XVIII
El_Juan skrev:

Hvor læser du jeg skriver, at jeg ikke mener de kan skabe ting på egen hånd?


Du skriver: "Han (Pogba) kan lidt af det hele (sågar evnen til at kunne score mere end hvad man ellers forventer af en central midtbanespiller, eftersom han er en god afslutter og kan skabe nogle ting på egen hånd). Det kan de tre andre ikke, selv om de er blændende og unikke offensivspillere. De gør sig bedst på den sidste tredjedel af banen, mens Pogba kan dække hele banen.".

Som sagt, så ved jeg ikke om det bare er mig der misforstår, eller læser dit indlæg helt forkert, men jeg får det altså til, at du mener Pogba kan de ting som du beskriver i parentes, men det kan de andre 3 (Hazard, Sterling og Reus) ikke. Jeg kan så gå udfra, at du kun hentyder til, at de 3 ikke kan gøre noget over forventning, da Ronaldo og Messi har sat overliggeren så højt, og Pogba kan gøre noget over forventning, fordi overliggeren ikke er sat så højt af hans "konkurrenter" ift. hvad Pogba kan præstere? Hvis min antydning er korrekt, så giver jeg dig helt ret, men som sagt, så læste jeg det bare som det jeg har markeret med fed.

I øvrigt skriver jeg heller ikke på noget tidspunkt, at Pogba skal erstatte Bale, Ronaldo eller Benzema. Det er for mig lige så "way off", som noget af det jeg har skrevet måske er for dig.


Egentlig så "svarer" FranciscoISCO og M_linding meget godt på det jeg egentlig selv mente. Nemlig, at der ikke er garanti for succes, blot fordi spilleren besidder et utrolig højt niveau. Det er nemlig holdets sammensætning som gør et hold godt, og ikke 11 af de bedste spillere.

Egentlig så er vi ganske enige, men faktisk mener jeg helt præcis det samme som de 2 ovennævnte brugere :)

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4288 af Pelle
Besvaret af Pelle på emne Rygtebørsen XVIII
Men hvis vi køber Pogba, som jo uden tvivl er en gudsbenådet fodboldspiller, så bliver vi vel nødt til at vurdere, hvem han skal erstatte? Filosofien med bare at hente en Galactico uden omtanke for, hvad og hvor denne skal spille, kan jeg ikke helt følge. Jeg mener netop, at holdet er homogent nu, da de rigtige spillere kan erstatte hinanden. Med Modric' tilbagekomst, står vi med udfordringen igen - for hvem skal ud? Det bliver bestemt ikke nemmere af, at hente en gut som Pogba også.
Linding peger på, at Bales afgang kan bane vejen for Pogba - hvordan? Vi kan rykke James op, men vi har stadig Isco, Kroos og Modric til midtbanen. Vi kan heller ikke gå over i 4-4-2, for de to forreste sidder Ronaldo og Benzema på. Og Bale ryger iklke på bænken, ej heller gør James. Politik overstråler realitet i Real Madrid - det har aldrig været anderledes.

En Pogba i sommeren 2016 kunne dog være helt fantastisk. Så opretholder vi prædikatet med "Verdens bedste midtbane" - under den forudsætning, at Modric ryger videre.

Men jeg giver jer fuldstændig ret. Det er svært ikke at være en lille smule vild med den unge franskmand. Jeg spekulerer på, hvor han gerne selv vil hen - for til sommer kan han vælge og vrage.

"Maybe they hate me because I'm too good."
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4289 af FranciscoISCO
Besvaret af FranciscoISCO på emne Rygtebørsen XVIII
@M_linding

Tak for superlativet ;)

Vores tanker omkring holdet er meget lig hinanden, kan jeg se. Som enehersker i Real Madrid havde jeg heller ikke købt Bale, og hvis jeg til gengæld kom til det - hvilket formodenligt ville have været i en brandert, lidt som da Hækkerup solgte olie til Norge - så ville jeg nok også skibe ham afsted igen. Og det havde jeg gjort til sommer; dette ville nemlig åbne op for en masse spændende transfermuligheder!

- Det kan måske nogen gange lyde som om jeg på ingen måder bryder mig om Bale, hvilket langt fra er sandheden; jeg har nemlig også stor respekt for manden og talentet, men som du selv siger, så bliver tendensen med ham, lidt som at få en firkantet klods til at passe ind i et trekantet hul.

4-4-2 er jeg fuldstændig med på! Og dette vil måske netop give endnu mere plads til Pogba - spændende, spændende! Som Jimmy kunne have sagt det: lad os håbe, at Ancelotti læser med herinde ;)

Omkring Modric: At han snart fylder 30, skal man måske, helt rigtig, ikke tage alt for tungt. Men når han om 1½ - 2½ år - fodboldmæssigt - trods alt er ved at være oppe i årene, så ville det måske stadig være en god ide, at begynde at have en afløser i tankerne - en som stille og roligt skulle køres i stilling, da Modric, som sagt, stadig ville indholde en masse gode år. Problemet er bare, at hvis Pogba er udtænkt til at være denne, så er der altså tale om en dyr, dyr afløser og som du siger; der er også noget der hedder politik... Dette faktum vil altså potentielt kunne koste os en masse gode 'Modric-år'. Jeg tror vi ser det samme problem her, og din bemærkning omkring Modric understøtter glimrende problemstillingen ift. Pogba (lad os trække den helt ud og så vente til 2020 med at han hente Pogba! ;)).

@Kassow-Rossing

Hvorom alting er, så er El_Juan heldigvis en fremragende skribent her på forummet ;)

@El_Juan

Overordnet set er vi jo enige i det meste :)

Jeg appellerede først og fremmest imod nogle af de eksempler, du bruger til at understøtte argumentation; at ekstraordinære spillere og talenter altid har en plads i Real Madrid. For at holdsammensætningen skal være i balance, så har historien nemlig nogle gange vist, at der ikke altid har været plads til de bedste spillere og talenter i Real Madrid. Nogle køb har nemlig skadet balancen, mens visse ekstraordinære spilleres tilkomst har været ensbetydende med, at andre ekstraordinære spillere har måttet smutte, hvilket skaber lidt et paradoks ift. tanken om, at de ekstraordinære spillere altid har en plads i Real Madrid. Igen; i nogle tilfælde har de holdmæssige ommøbleringerne vist sig gavnlige, mens andre tilfælde har været fortrydelige (her tænker jeg, personligt, først og fremmest på hhv. Robbens og Sneijders sæson i 2010).

"Spillerne skal præstere og vise de er og vil være bedst. Kamp om pladserne skader ikke. Helt enig! Men som M_linding siger, så er der også noget der hedder politik... Hvis Pogba hentes for endnu et - beklager udtrykket, men jeg er humanist langt før jeg er kapitalist - pervest beløb, hvor stiller det så eksempelvist Isco i køen?... Vil det være rimeligt hvis Isco, endnu engang, skal ud og bevise at, påtrods af at han ikke er den dyreste, så kan han rent faktisk godt være den bedste?

- Jeg vil gerne have Pogba, lige nu mener jeg bare timingen er dårlig (hvilket vi er enige i), da jeg simpelthen ikke mener der er plads (hvilket vi lader til at være uenige i).

Altid Real Madrid.
Sidste redigering: 9 år 9 måneder siden ved FranciscoISCO. Begrundelse: Tilføjelse
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Dios, JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4290 af Dios
Besvaret af Dios på emne Rygtebørsen XVIII
@FranciscoISCO & @M_linding.

Se nu er jeg bare lidt nysgerrig, men hvad er det i godt kan lide ved den 4-4-2? Og hvornår har vi praktiseret en decideret 4-4-2 over en hel kamp, hvor udgangspunktet ikke har været at forsvare utrolig dybt og stort set kun satse på omstillinger? Ancelotti har jo nemlig hele tiden sagt, at vi forsvarede i en 4-4-2 og angreb i en 4-3-3, så jeg er bare lidt nysgerrig omkring hvad jeres forventinger omkring taktik, holdopstilling etc. er :)

I øvrigt er jeg fantastisk enig med jer begge i, at jeg aldrig havde købt Bale til klubben, og hvis det umulige skulle ske, så blev han solgt igen til sommer :)

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4291 af M_linding
Besvaret af M_linding på emne Rygtebørsen XVIII

Dios skrev: @FranciscoISCO & @M_linding.

Se nu er jeg bare lidt nysgerrig, men hvad er det i godt kan lide ved den 4-4-2? Og hvornår har vi praktiseret en decideret 4-4-2 over en hel kamp, hvor udgangspunktet ikke har været at forsvare utrolig dybt og stort set kun satse på omstillinger? Ancelotti har jo nemlig hele tiden sagt, at vi forsvarede i en 4-4-2 og angreb i en 4-3-3, så jeg er bare lidt nysgerrig omkring hvad jeres forventinger omkring taktik, holdopstilling etc. er :)

I øvrigt er jeg fantastisk enig med jer begge i, at jeg aldrig havde købt Bale til klubben, og hvis det umulige skulle ske, så blev han solgt igen til sommer :)


Jeg er enig med dem der siger, at den opstilling man forsvarer i, er den man spiller;) Som El Juan også har været inde på, så ligner vores opstilling mere og mere en rendyrket 4-3-3, fordi Bale er blevet mere og mere angriber. Men det er svært at sige hvilken formation vi angriber i, fordi spillerne er så bevægelige.

Når jeg taler så varmt for den 4-4-2 opstilling er det fordi, den blev brugt i nogle kampe i efteråret - faktisk i den periode hvor det virkelig kørte(!). Det var én af de mest flydende midtbaner jeg nogensinde har set; med Isco og James som brede midtbanespillere og Kroos og Modric i midten. Umiddelbart talte folk om, at denne midtbane manglede topfart, fysisk råstyrke og defensive kompetencer. Men det var lige meget, for de fire spillere løb så klogt for hinanden, og forsvarede sig så godt kollektivt, at disse mangler aldrig blev relevante at tale om.... Både Isco, Modric og James bevægede sig utroligt frit rundt på banen, men var hele tiden klar på hvor de skulle løbe hen, hvis de mistede bolden. Vi så især dette i kampene mod Barcelona og på Anfield.

En anden fordel var, at Ronaldo havde en helt fri rolle, med Benzema som sin makker - og det fungerede perfekt! IMO Langt bedre end BBC, hvor flowet slet ikke er det samme... Det sjove omkring Ronaldos rolle var, at mange fejlagtigt tror/troede at han hele tide har spillet en slags venstrekant. Men stort set alle grafiske oversigter jeg har kunne finde fra midten af efteråret viser, at Ronaldo løb mest centralt i banen fra midterlinien og op til modstanderens mål, og ude på højrekanten. Der var den frihed han fik i 4-4-2 opstillingen, og nu er det mit indtryk at positionerne er mere låste, oppe foran.

Nu skal jeg ikke påstå at det nuværende formdyk skyldes formationsskiftet - slet slet ikke. Men der blev godt nok kreeret mange chancer og scoret mange mål med 4-4-2'en. Det gavnede i øvrigt også James, at han spillede på en ultra bevægelig firemandsmidtbane, fremfor den nuværende trekløver.

Meget skidt kan jeg sige om Cristianos karantæne; men det ville ikke undre mig, hvis Bale / Cristiano faktisk spiller bedre, når modparten sidder ude... Nu får vi at se;)
Sidste redigering: 9 år 9 måneder siden ved M_linding.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, JimmyBroe, FranciscoISCO

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4292 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Rygtebørsen XVIII
Dios
Jeg skriver stadig ikke, at de andre tre ikke kan skabe noget på egen hånd. Tværtimod. Jeg skriver, at Pogba kan lidt af det hele (... og fastslår videre i parentes hvad han evner - og ikke hvad de andre ikke evner), mens de andre ikke på samme måde kan "lidt af det hele". Som skrevet, så gør de sig bedst på den sidste tredjedel af banen, mens Pogba kan dække hele banen. Ellers kan jeg til dels godt følge dig.


FranciscoISCO
Det er fair nok. Som sagt, så går jeg ikke videre ind i det du appellererede imod. Vi er helt enige når det kommer til holdsammensætningen og vigtigheden af balancen, men jeg er stadig af den holdning, at der altid kan findes plads til ekstraordinære spillere i Real Madrid (sat helt på spidsen). Og når jeg siger historien viser dette, så hentyder jeg til, at Real Madrid historisk set altid har haft og har søgt de bedste spillere i verden, lige siden tiden med Di Stefano. Om man kan lide det eller ej og synes det kan skabe ubalance på holdet. Det er vi som sådan heller ikke uenige om. For ligeledes at understrege det et par af jer har skrevet, om at Real Madrid frem for alt er politik.

Jeg deler ikke bekymringen om, hvor det eventuelt stiller en spiller i køen. Isco skal nok klare sig. Det har han gjort indtil nu. Og det er værd at bide mærke i, at knægten har gjort sig fortjent til at spille gennem sine præstationer på banen (og antageligt også til træning). Det skal han hele tiden. Han får ikke pladsen foræret. Der er ikke noget der hedder rimelig eller ikke rimelig. Det er forudsætningen. Der vil altid være konkurrence om pladserne i Real Madrid. Og hvis Pogba kommer ind og præsterer bedre end Isco eller en anden, så skal Pogba selvfølgelig spille i stedet. Ligeledes omvendt, hvis Isco eller en anden præsterer bedre end Pogba, så skal vedkommende selvfølgelig spille i stedet for Pogba. Det handler om at gøre sig fortjent.

Apropos politik, så kan vi altid snakke om big money signings der går direkte ind på holdet, alene fordi de er købt dyrt ind. Jovist, men nu er det ligeledes sådan med ekstraordinære spillere, at de kan gøre ekstraordinære ting ud af det blå. Nogle spillere har længere snor end andre. Gud ved hvor har Bale spillet flere dårlige minutter end gode, men ingen kan tage hans mål og assists fra ham, selv på de halvsløje dag. Ej heller kan ingen tage fra ham, at han har været kampafgørende i nogle store kampe og været med til at afgøre to finaler. Man kan så selvfølgelig argumentere for, at for mange kokke fordærver maden.


Kassow-Rossing
Tak. Jeg har været skribent her på siden. Lige nu er det dog ikke aktuelt at blive det igen :-)
Følgende bruger(e) sagde tak: FranciscoISCO

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4293 af Dios
Besvaret af Dios på emne Rygtebørsen XVIII
@M_linding.

Så var det præcis som jeg regnede med, og som jeg selv vil have det :)

Mit svar ligger ikke i en tal kombination, men i, at Bale ikke var i startopstillingen, og James fik så meget mere plads at bevæge sig på end inde centralt. Du kan sikkert selv huske hvor vanvittigt begejstret jeg, faktisk vi alle var i den periode. Jeg frygtede mere, at du ville nævne Cdr finalen imod Barcelona, og de 2 semifinale kampe imod Bayern, så det var egentlig derfor jeg nævnte det med, at forsvarer dybt og kun angribe på omstillinger.
Modric spiller også klart en væsentlig rolle i vores formdyk, men faktisk tror jeg, at "Bale" er skylden i vores formdyk. Spillet bliver simpelthen så låst af og have Bale på kanten og James inde centralt. James kommer slet ikke til sin ret inde centralt, hvor han alt for få gange bliver ret vendt imod mål efter at have sat sin direkte oppasser. Og Bale er virkelig bare ikke god på den højrekant. Hans udfordringer til baglinjen bliver sjældent farlige, og når de endelig gør, så slår han et indlæg med sit ringe højre ben, og resultatet er derefter. Når han så trækker ind i banen, så svigter hans boldomgang, og alt for ofte så er det en individuel færdighed som skal gøre udfaldet, hvor James derimod let kunne kombinere med Modric, Isco, Benzema etc..

Nu har jeg altid været fortaler for en 4-3-3, men kun på grund af de 3 centrale midtbanespillere, som bliver mere kompakt end Mourinho's 4-2-3-1 formation, hvor 10'er rollen alt for ofte svigtede defensiven. Faktisk så ville jeg heller ikke kalde det en 4-4-2 formation, da vi spillede de flotte kampe imod Barcelona og Liverpool, men en 4-3-3 formation, hvor James havde et højere udgangspunkt end de 3 andre centrale spillere. Omend det er fuldstændig ligegyldigt. Så længe bevægelsen vil være den samme, så kan man for min skyld kalde det for en omvendt pyramide i en 4-1-2-1-2 eller what ever.

Men helt enig :)

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Real Madrid, JimmyBroe, FranciscoISCO

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4294 af Fondo_Sur
Besvaret af Fondo_Sur på emne Rygtebørsen XVIII
I følge newstickeren: "Real Madrid har angiveligt budt 67 mil € for David Luiz som afløser for Pepe".

... så kan vi lige så godt også hente Gabriel Heinze og Gago tilbage nu når vi er i gang. Håber vores sportslige ledelse i klubben er klogere end det. Mareridt-rygte.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Dios, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4295 af Chamartin
Besvaret af Chamartin på emne Rygtebørsen XVIII
I følge Cadena Cope skulle Madrid være indstillet på at indløse buyout klausulen på 18 mill. € for Valencias venstreback José Luis Gayà til sommer, som erstatning for Coentrao.
Omvendt er Valencias ledelse forhippet på at få forlænget hans kontrakt med en væsentlig lønforhøjelse og en mangedobling af buyout klausulen.

Man må sige, der har været efterspørgsel fra andre klubber på venstrekant spillere i Valencia de senere år.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #4296 af JesperA
Besvaret af JesperA på emne Rygtebørsen XVIII

Fondo_Sur skrev: I følge newstickeren: "Real Madrid har angiveligt budt 67 mil € for David Luiz som afløser for Pepe".

... så kan vi lige så godt også hente Gabriel Heinze og Gago tilbage nu når vi er i gang. Håber vores sportslige ledelse i klubben er klogere end det. Mareridt-rygte.

Hvis der er hold i det rygte, sender jeg dem sgu en vred mail!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum