Om vores rivaler VII

12 år 11 måneder siden #2029 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Om vores rivaler VII
Interessant klumme, der runder Manchester Citys akademi, Barcelonas jagt på den nye Xavi og Iniesta og i den forbindelse, en interessant vinkel på David Villas skifte fra FC Barcelona til Atlético Madrid: bleacherreport.com/articles/1737637-abou...-and-back-scratching

FC Metalist Kharkiv er som udgangspunkt blevet udelukket fra UEFA-turneringer i 2013/14-sæsonen. Det ventes dog, at klubben vil anke UEFAs dom til den internationale sportsdomstol, CAS: www.uefa.com/uefa/disciplinary/news/newsid=1981054.html
PAOK erstatter i første omgang Metalist i playoff-kampene mod Schalke 04.

Luis Suárez ser lige pludselig ud til, at fortsætte i Liverpool. En noget mærkværdig drejning: www.theguardian.com/football/2013/aug/14/luis-suarez-liverpool - www1.skysports.com/football/news/11095/8...pool-because-of-fans

... og en lille klumme om Brendan Rodgers' ageren i forhold til hele Luis Suárez-sagaen: www.thesecretfootballer.com/articles/130...-over-suarez-stance/

Tottenham angiveligt tæt på at sælge ud af deres mange midtbanespillere. Tom Huddlestone meldes på vej til oprykkerne Hull City , mens nedrykkerne Queens Park Rangers har fået accepteret et bud på Scott Parker . Huddlestones skifte til Hull er bekræftet. Jake Livermore skifter ligeledes fra Tottenham til Hull, dog blot på en lejeaftale.

Diego Costa har forlænget sin kontrakt med Atlético Madrid, så den løber frem til 2018 . Vitalt for Atléti, at de kan holde på ham. Han viste sig som en utrolig vigtig spiller for dem i forrige sæson.
Sidste redigering: 12 år 11 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2030 af JesperA
Besvaret af JesperA på emne Om vores rivaler VII
Århhh, så skal man trækkes endnu en sæson, potentielt 5, med den provokerende nar.
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2031 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Om vores rivaler VII
Luis Suárez har nu benægtet at han skulle have udtalt, at han lige pludselig ønsker at blive i Liverpool. Godt det ikke er ved at udvikle sig til en farce! Det var det nemlig ikke i forvejen! Lidt af en joke.

Ifølge Die Welt, så har Wolfsburg overhalet Arsenal indenom i kampen om at sikre sig Bayern Münchens Luiz Gustavo. Han ville ellers være en god signing for Arsenal, men det ser ud til, at Wenger IGEN kommer til at stå med en lang næse. Godt Wenger ikke er en joke! Til gengæld ser Wolfsburg ud til at gøre lidt af et kup! En klar forstærkning for dem.

Så kommer der en lille spådom herfra! Christian Eriksen til AS Roma! Pjanic eller Lamela til England!
Sidste redigering: 12 år 11 måneder siden ved El_Juan.
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2032 af JesperA
Besvaret af JesperA på emne Om vores rivaler VII
Liverpool er tossede hvis de ikke sælger ham. Han gider ikke være i klubben, fansene er trætte af ham, og han er ude de første mange kampe af sæsonen.

Selvfølgelig er der muligheden for at de rigeste af CL-klubberne står i akut angriber-nød til januar, og så vil han klart være en af de mest attraktive på markedet, lidt ligesom var tilfældet med Torres. Dengang formåede de dog at formøble størstedelen af pengene på Carroll.

Byder en udenlandsk klub de 40.000.001 £ tror jeg dog også det bliver accepteret, Arsenal skal nok lige oppe sit bud lidt.

Hvis Gunners også misser Gustavo er det sgu lige før det bør koste en fyring af Wenger! Gustavo har udtalt han ville elske at spille i Arsenal, han er relativ billig, og lige hvad de mangler. Simpelthen udueligt hvis ikke engang denne handel kan lukkes. Arsene må være venstrebenet, for de har satme misset mange handler der har lagt lige til højrebenet de seneste par år!
Sidste redigering: 12 år 11 måneder siden ved JesperA.
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2033 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Om vores rivaler VII
Roma har accepteret Southamptons bud på den tidligere Espanyol-angriber, Pablo Osvaldo. Buddet lyder på 15,35 mio. £ - eller 18 mio. €. Pochettinos mandskab mener det alvorligt! (Corriere dello Sport)

Everton-manager, Roberto Martinez, har bekendtgjort, at Marouane Fellainis frikøbsklausul er udløbet. Læs historien her . Dermed skal interesserede betale kassen, hvis de vil have fat i den stærke belgier.

I går kunne Tottenham offentliggøre, at de har solgt Tom Huddlestone til Hull City, mens Jake Livermore ligeledes ryger til Hull i denne sæson, dog på en lejeaftale. I dag har Spurs så offentliggjort, at de har hentet forstærkning til midtbanen i skikkelse af Étienne Capoue, som kommer til fra franske Toulouse . Capoue annoncerede i øvrigt selv skiftet kort efter, at have optrådt for det franske landshold i aftenens venskabskamp mod Belgien . Samtidig meldes Scott Parker fortsat på vej til Queens Park Rangers. Tottenham har angiveligt accepteret QPRs bud på den 32-årige englænder .

Med Capoue, Sandro, Paulinho, Mousa Dembélé, Nacer Chadli, Lewis Holtby og Gylfi Sigurdsson har de efterhånden samlet en utrolig stærk midtbane. Og de er formentlig ikke færdige med at forstærke sig. Seneste rygter går på, at de er ude efter Romas to kreatører, Erik Lamela og Miralem Pjanic. Willian fra Anzhi menes ligeledes at være et emne.

Atlético Madrid er eftersigende på jagt efter Fiorentinas kreative offensivsspiller, Adem Ljajic. Den 21-årige serbers fremtid synes uafklaret og flere klubber meldes interesserede, heriblandt altså Atléti, men også AC Milan skulle være ude efter Ljajic, som i øvrigt er prissat til omkring 10 mio. €. (AS)

Martin Demichelis rygtes på vej til Manchester City, hvor Pellegrini er på jagt efter forstærkning til midterforsvaret. Demichelis skiftede tidligere på sommeren til Atlético Madrid, hvor han kom til fra Pellegrinis forhenværende klub, Málaga. (AS og MARCA)

Sevilla er ude efter Levantes midtbanespiller, Vicente Iborra, efter salget af Gary Medel. Og trods købet af Sebastián Cristóforo. Sevilla er angiveligt klar til at betale 5 mio. € for Iborra, men Levante kræver 6 mio. € plus VAT, svarende til hans frikøbsklausul. En handel synes dog at være nært forestående. (MARCA)

Valencias offensivsspiller, Pablo Piatti, meldes på vej til franske Rennes. Den franske klub betaler 2,5 mio. € for argentineren.

Esteban Granero meldes tættere på et skifte til Real Sociedad. Der er tale om en lejeaftale. Handlen ventes, at blive offentliggjort enten i dag eller i morgen. (AS og MARCA)

Cardiff City, som for nylig hentede Gary Medel i Sevilla, er angiveligt klar til at forstærke midtbanen yderligere med den tidligere Valencia-, Liverpool- og Juventus-spiller, Mohamed Sissoko. Momo Sissoko tørner på nuværende tidspunkt ud for Paris Saint-Germain, hvor han dog ikke nyder meget spilletid. (Le Parisien)

Momo Sissoko er ikke den eneste, der måske er på vej væk fra PSG, således lurer Liverpool angiveligt på hans holdkammerat, Mamadou Sakho, som også Barcelona skulle være interesserede i. Rygter går sågar på, at Sakho kan erstatte Agger i Liverpool, mens danskeren i stedet fortsætter i Barcelona. (Le Parisien)

En god klumme om Wayne Rooney og hans mulige skifte til Chelsea kan læses her . Alt imens slår David Moyes fast, at Rooney ikke er til salg .

Edit: Opdateret den 15/8, klokken 16:40.
Sidste redigering: 12 år 11 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: Mathiaska, MMM
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2034 af mortenj
Besvaret af mortenj på emne Om vores rivaler VII


Hvilken vil i vælge? Regner med at købe med HIGUAIN 9 på ryggen, men spørgsmålet er om det skal være det traditionelle Napoli hjemmebanetrøje-design eller det nye udebanetrøje-design? Hvad mener i?
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2035 af JesperA
Besvaret af JesperA på emne Om vores rivaler VII

El_Juan skrev: Martin Demichelis rygtes på vej til Manchester City, hvor Pellegrini er på jagt efter forstærkning til midterforsvaret. Demichelis skiftede tidligere på sommeren til Atlético Madrid, hvor han kom til fra Pellegrinis forhenværende klub, Málaga. (AS og MARCA)


Jeg har svært ved at se hvad de to ting har med hinanden at gøre ;)

Granero på lån i Sociedad er i øvrigt officielt, godt for ham med La Liga og eventuelt CL-bold igen :)
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2036 af Real HWL
Besvaret af Real HWL på emne Om vores rivaler VII

mortenj skrev:



Hvilken vil i vælge? Regner med at købe med HIGUAIN 9 på ryggen, men spørgsmålet er om det skal være det traditionelle Napoli hjemmebanetrøje-design eller det nye udebanetrøje-design? Hvad mener i?


Ville helt klart vælge udebanetrøjen, den er simpelthen for fed. Når de får den på lager bestiller jeg selv en med Callejon.
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2037 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Om vores rivaler VII
Metalist Kharkiv har ikke fået medhold i deres appel ved den international sportsdomstol, CAS. Derfor er klubben diskvalificeret fra alle UEFAs turneringer i det kommende års tid. PAOK træder ind i deres sted og skal dermed møde Schalke 04 i Champions League-kvalifikationen.

Liverpool har sikret sig Valencias venstre back, Aly Cissokho, på en etårig lejeaftale. Ifølge Sky Sports er aftalen på plads .

FC Barcelona jagter fortsat desperat en ny midterforsvarer. Efter at have fået afvist bud på bl.a. David Luiz og Daniel Agger, så ser det ud til, at de vendt deres interesse mod andre emner. MARCA skriver i dag, at Barcelona har kig på FC Portos to centerforsvarere, Otamendi og Mangala, mens de ligeledes - ifølge Le Parisien - har kig på PSGs Sakho.

Ifølge Daily Star har Manchester City meldt sig ind i jagten på Barcelona-emnet, Daniel Agger, efter at de har måttet sande, at de må opgive jagten på Pepe.

Piraten vender tilbage til spansk fodbold! Den tidligere Real Madrid-spiller, Esteban Granero, har underskrevet en etårig lejeaftale med Real Sociedad. Det er godt set af La Real! Læs her og her .

I det italienske går rygterne på, at AS Roma er tæt på at sælge Pablo Osvaldo til Southampton for 18 mio. €, mens Pjanic og/eller Lamela ligeledes kan være på vej væk. Derfor lurer de angiveligt på Atlético Madrids offensivsspiller, Adrián, som de sågar skulle være klar til at betale op mod 18 mio. € for. Valencia er ligeledes interesserede i spanieren. (AS)

Adrián er ikke den eneste spiller, som Valencia er ude efter. Ifølge både AS og MARCA, så er de ligeledes ude efter den 25-årige colombianer, Dorlan Pabón, der i forrige sæson var på lån i Betis, hvor han scorede otte mål i 14 kampe. Valencia skulle være klar til, at betale omkring 7 mio. € for angriberen, som er udset til, at skulle erstatte Soldado.

Málaga er - ifølge Sky Sports - interesserede i David Bentley .

Så ser det ud til, at Sevilla er blevet enige med Levante om en pris på Iborra. Sevilla indvilger i, at betale 6 mio. € for midtbanespilleren. (AS)

VfL Wolfsburg har bekræftet på deres hjemmeside, at de har hentet Luiz Gustavo i Bayern München! Tough luck, Wenger! Wolfsburg har gjort et kup. Sky Sports historie om skiftet .

Anzhis Willian har udtalt, at han er interesseret i et skifte til Liverpool, skulle de gøre alvor af deres påståede interesse (tvivlsomt!) for den tidligere Shakhtar Donetsk-spiller. I samme ombæring udtaler Willian, at Manchester City har fået afslået et bud på ham. Læs historien her . Seneste nyt er, at Liverpool skulle have taget kontakt til Willian .

Dynamo Moskva har raidet Anzhi for tre af deres russiske profiler. Således tager Yuri Zhirkov, Igor Denisov og Aleksandr Kokorin alle turen fra Dagestan til Moskva-klubben.

Edit: Opdateret fredag d. 16/8, kl. 22:31.
Sidste redigering: 12 år 11 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: MMM
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2038 af MMM
Besvaret af MMM på emne Om vores rivaler VII

Part of the money paid to the Brazilian FA (CBF) for friendlies was embezzled

Money from Brazil’s friendlies ended up in US accounts and the contract points that the current president of FC Barcelona received part of the gains


Mere her: lucasammr.wordpress.com/2013/08/15/more-...ls-crimes-in-brazil/ (engelsk oversættelse af den brasilianske presses dækning af historien)

Laporta må være tæt på at dø af grin.

edit. Og mere fra AS: as.com/diarioas/2013/08/15/english/1376575632_775064.html
Sidste redigering: 12 år 11 måneder siden ved MMM.
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan, Jaken
Emnet er blevet låst.
12 år 11 måneder siden #2039 af Kaká8
Besvaret af Kaká8 på emne Om vores rivaler VII
Er det sandsynligt at Rooney kommer til Arsenal? Nu fik de ikke Luis Suarez.
Rygte fra The Mirror.

Kilde www.mirror.co.uk/sport/football/transfer...arsenal-make-2176388

HALA MADRID Y NADA MAS
Emnet er blevet låst.
  • Orange You Glad
  • Gæst
  • Gæst
12 år 11 måneder siden #2040 af Orange You Glad
Besvaret af Orange You Glad på emne Om vores rivaler VII

Kaká8 skrev: Er det sandsynligt at Rooney kommer til Arsenal? Nu fik de ikke Luis Suarez.
Rygte fra The Mirror.

Kilde www.mirror.co.uk/sport/football/transfer...arsenal-make-2176388


Det korte svar: nej. Det lange svar: neeeeeeej.

Spøg til side. Det er enormt urealistisk, at Rooney skulle skifte og da især til en rival i form af Arsenal. Det nødvendige beløb, som må formodes at ligge på Fernando Torres-niveau, vil Wenger aldrig hoste op med. Og United sælger sgu nok alligevel ikke så tæt på transfer deadline. Ja, så hvis man er Arsenal-fan, vil jeg ikke anbefale en Rooney-tatovering i panden.
Emnet er blevet låst.
Leveret af Kunena Forum