Cristiano Ronaldo: Hvis alle havde mit niveau, lå vi nr. 1

10 år 4 måneder siden #97 af Vinícius

Siempre Madrid skrev: - Jeg er dårlig, som I siger og jeg er meget tæt på dem (topscorerne), i Champions League er der ingen, som er tæt på mig. Det irriterer mig, fordi I mener at jeg føler mig forfulgt. Cristiano har sænket sit niveau og derfor har Real Madrid....ikke. Hvis alle havde mit niveau, ville vi ligge nr. 1.

Citat Cristiano Ronaldo.

Hvad enten han mener det fysiske niveau, psykiske niveau, målfarlighed eller generelle dygtighed som fodboldspiller, så kan der ikke pilles ved, at han sætter sig selv om på en piedestal. Og det har han ingen som helst ret til.

Derfor er "jeres Madridista.dk" efter ham.......Og det irriterer mig ad helvede til, for jeg har om nogen forsvaret Cristiano Ronaldo og holdt hånden over og under ham, når folk har kritiseret ham for dit og dat. Men her går han bare over stregen og siger: "Ja, jeg gør hvad jeg skal, bare andre kunne/ville det samme".

Det skal en rutineret spiller, som oven i købet er en del af anfører-teamet holde sig langt fra. Det er uacceptabelt.


Personligt mener jeg ikke, at I på madridista generelt er efter ham. Derimod var den første overskrift vedrørende hans udtalelser lidt for sensationsagtigt i min optik. Den manglede helheden af det sagte, altså måske med en fuld oversættelse med det samme. Jeg er glad for at folk forsvarer spillerne(dem, som er værd at forsvare og der har vi jo alle nogle forskellige kriterier og forskellige spillere forsvarer vi deraf).

Ronaldo kan måske godt føle, at det arbejde, som han på det seneste har leveret(i de fleste kampe), ikke er blevet anerkendt. Han har endda prøvet at arbejde så meget i en kamp, at han blev skiftet ud, hvilket vi ikke har set før. I sin rolle som anfører kan jeg godt se, at man skal passe mere på hvad man siger. Det var unødvendigt at sige, at hvis alle havde hans niveau... Omvendt synes jeg måske også, at han siger, at de spillere, som spiller ikke er de bedste, og derfor ligger vi, som vi gør. Det forklarer, hvorfor vi ligger som vi gør. Det kan måske tage lidt af presset, for "nåh ja, det er jo ikke det "rigtige" Real Madrid hold, der spiller". Hans interview giver mig en ambivalent følelse af, at han prøver at forsvare, men han alligevel hæver sig selv lidt over gennemsnittet. Jeg kan godt se, at det kan være problematisk, men jeg synes fandme også det er rart med noget anti-jantelov. Den eneste grund til, at det er problematisk, er at medierne koger suppe på det. Tager vi dem ud af ligningen, så er der ikke noget galt overhovedet - det er hvad jeg synes.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum