Officielt: Raúl fortsætter hos Real Madrid Castilla
Det bliver alligevel ikke Raúl, der skal stå i spidsen for Villarreal i den kommende tid.
Real Madrid-legenden var i går til møde i Valdebebas for at snakke om fremtiden, men i løbet af eftermiddagen tog han bussen sammen med Castilla-truppen til udekampen mod Linares og samtidig kunne man i Villarreal meddele, at man er nået til enighed med Pacheta om en aftale.
Raúl fortsætter dermed som træner hos Real Madrid Castilla, som han fortsat ser store sportslige udfordringer med og fastholder samtidig drømmen om at blive førsteholdstræner, når Carlo Ancelotti stopper i klubben.
