Arbeloas Youth League-mandskab forstærkes af La Quinta del Nico Paz
Når Real Madrid Juvenil A i den kommende uge tager hul på Youth League-sæsonen har træner Álvaro Arbeloa allieret sig med en række stærke navne i bestræbelserne på at forsøge at bringe trofæet til den spanske hovedstad.
Med henvisning til 1980ernes skræmmende stærke La Quinta del Buitre-hold, har man i spansk presse valgt at kalde det La Quinta del Nico Paz, for det argentinske gigant-talent bliver sammen med Gonzalo, César Palacios, Manuel Ángel og Manu Serrano nøglespillere på Juvenil A-holdet, idet de også er en fast del af Castilla-mandskabet og dermed afprøves på højt niveau.
Ud over de fem spillere har Juvenil A-holdet også angriberen Iker Bravo, som er i gang med sit andet år som udlejet fra Bayer Leverkusen, samt målmanden Fran García, så det er det stærkt mandskab, som åbner med hjemmekampen mod Union Berlín.
