Ny kontrakt til Diego Aguado

Real Madrid har forlænget kontrakten med den 18-årige forsvarer, Diego Aguado, som står på spring til førsteholdet efter en række flotte præstationer på Juvenil A-mandskabet, hvor Álvaro Arbeloa har frembragt endnu en spiller.

Han har i denne sæson fået debut for førsteholdet i Copa del Rey-kampen mod Deportiva Minera, hvor han som 17-årig spillede hele kampen og gjorde det overbevisende. Siden er det blevet til flere træningspas med førsteholdet og han har også været udtaget til flere kampe.

Derfor har man nu udstyret ham med en professionel kontrakt frem til 2029 og hans frikøbsklausul er nu på 60 millioner €.

I Valdebebas har man store forventninger til Diego Aguado, som bliver betegnet som en type a la David Alaba.

Seneste artikler...