La Fábrica fylder kassen: Real Madrid har allerede sikret sig op mod 95 millioner euro

Real Madrid fortsætter med at bevise, at La Fábrica er en af klubbens vigtigste indtægtskilder. Selvom klubbens talentudvikling af og til bliver undervurderet, fortsætter akademiet i Valdebebas med at producere spillere, som sælges for store beløb til Europas største klubber.

I sommerens transfervindue har Real Madrid allerede sikret sig 92,5 millioner euro, og beløbet kan stige til 95 millioner euro, hvis bonusser i de indgåede aftaler bliver udløst. Det understreger endnu en gang det stærke arbejde, der gennem de seneste år er blevet udført i klubbens ungdomsakademi.

Den største handel har været salget af Nico Paz til italienske Como. Klubben fra Serie A har betalt 60 millioner euro for den argentinske landsholdsspiller i en aftale, som må betegnes som særdeles fordelagtig for Real Madrid. Efter at have benyttet sig af tilbagekøbsklausulen valgte madrilenerne at sælge ham tilbage til Como, som dermed sikrede sig spilleren på permanent basis, mens Real Madrid samtidig kunne indkassere et stort beløb og fortsat bevare en tilbagekøbsklausul i endnu en sæson.

Derudover har salget af Víctor Muñoz til Liverpool også givet et markant økonomisk bidrag. Den spanske kantspiller skiftede til Premier League, efter Liverpool betalte 40 millioner euro til Osasuna. Real Madrid havde krav på halvdelen af transfersummen og modtager derfor 20 millioner euro, hvilket endnu en gang viser den store værdi, Europas topklubber tillægger talenter udviklet i Valdebebas.

Også Álvaro Rodríguezs skifte til Bournemouth har sendt penge til den spanske storklub. Real Madrid ejede 50 procent af rettighederne til den uruguayanske angriber og modtager derfor 12,5 millioner euro med mulighed for yderligere 2,5 millioner euro i bonusser. Dermed kan handlen i alt indbringe 15 millioner euro.

Ud over den sportslige betydning er klubbens talentudvikling fortsat en strategisk hjørnesten. La Fábrica leverer ikke blot spillere til førsteholdet, men fungerer også som en særdeles værdifuld forretning. Med indtægter på op mod 95 millioner euro alene denne sommer fra spillere, der er udviklet i Valdebebas, understreger Real Madrid endnu en gang den enorme værdi af klubbens ungdomsakademi.

Log-på for at kommentere


Estadio Santiago Bernabéu svaret på emne: #1 2 dage 7 timer siden

El_Juan post=198639 skrev: Han var en klippe i RB Leipzig og det samme i Liverpool, når han vel at mærke var skadesfri. Han har erfaring fra to af verdens bedste ligaer i næsten 10 år. For ikke at glemme de 30 landskampe. Det når Asencio ikke til sokkeholderne.


Og Ramos var en klippe i Real Madrid og på landsholdet. Det når Asencio ikke til sokkeholderne.

Men fortidens meritter tilhører jo fortiden.

Tror ikke der er nogen der forventer vi får en 2018-2021 Konaté fra Leipzig.
NadaMás's profilbillede
NadaMás svaret på emne: #2 3 dage 7 timer siden
​Ift. La Fabricas anseelse udadtil, tror jeg det påvirker i meget lav grad.
De fleste spillere kommer ind, inden der er garanti for at blive proffesionelle, og for børnene og deres forældre, handler det mest af alt om muligheden for at blive pro. Real har jo et kanon brand, også deres akademi, hvor de kan vise flotte faciliteter, og god konkurrenceevne i diverse u-ligaer, og europæiske ungdomsturneringer.
Står en ung spiller med ‘bud’ fra La Fabrica og La Masia på hånden samtidigt, spiller det dog helt klart i La Masias favør, at man kan pege på en lang række spillere - Ink. en håndfuld af årtusindets absolut bedste - der kommer derfra, og gør sig gældende på Barcelonas førstehold.

Nu taler de om en 16-årig off. midt som er det næste store, Ebrima Tankara, mener jeg. 
NadaMás's profilbillede
NadaMás svaret på emne: #3 3 dage 7 timer siden
​I forhold til Paz, var vi jo også mange her på forum der blev skuffede, da han pludselig skulle sælges. Det hjalp så at der stadig er en enkelt buy-back-option næste sommer, på 80 næste sommer, mod de 60 klubben fik ind.
Men samtalen opstår vel specielt i, at man henter en 30/31-årig Bernardo ind på en toårig kontrakt, når man har Paz der har overtaget Como og Serie A, på bare 21 år. Der spænder den toårige Bernardo kontrakt muligvis lidt ben, for at buy-back kun gælder næste sommer.
Jeg er med på at Bernardo har noget rutine og arbejdsiver, som holder mangler, og som man ikke får direkte med Paz. En del af at skabe en solid stamme, er dog netop at få Paz ind, som både har niveau, og som potentielt kan blive en generationsspiller. Bernardo var ønsket af Mou, og det skal også respekteres, men jeg tog da hellere Paz for 10 næste sommer, end Bernardo gratis denne sommer. 
Det er bestemt ikke for at være efter Bernardo, jeg tror han bliver ganske god. Kommer Rodri ind, har midtbanen to solide, boldstærke spillere, som begge kan indtage lederroller. Så er holdet også helgraderet mod skader til en af de to.
Jeg tror dog Paz kan blive en virkelig vigtig spiller for Real de næste 10 år, og jeg synes det er ærgerligt hvis en prioritering af Bernardo skal stå i vejen for det - Selvom det i forvejen vil blive svært med Jude og Arda, og på sigt måske også Mastantuono.
elle44's profilbillede
elle44 svaret på emne: #4 3 dage 7 timer siden
Jeg er med på han på ingen måder er en ny Sergio Ramos, jeg synes personligt at de roser han høstede i starten mere var af desperation end det reelle billede. Men skal jo heller ikke være den næste Ramos, han skal være den næste Nacho. Og fair nok hvis man mener han ikke kan nå det niveau, det skal jeg ikke kunne sige.

Men hvis det er sandt det med nattelivet så er jeg helt enig.
-#7-'s profilbillede
-#7- svaret på emne: #5 3 dage 9 timer siden
​Jeg vil nu også vove at påstå at hvis Raúl Asencio ikke var spanier fra akademiet, så havde folk herinde også været noget mere efter ham. Jeg synes han startede som lyn og torden, noget man i øvrigt har set før fra akademispillere, før deres reelle niveau har indfundet sig. Lige nu er der altså mere Miguel Torres end Sergio Ramos (eller Nacho for den sags skyld) over Asencio, og hvis rygterne om at han ikke kan holde sig fra det madrilenske natteliv er sande, så ser jeg ingen problemer i at man ikke bruger ham fremadrettet, den slags ting er gift for et fodboldhold. 
Kasillas's profilbillede
Kasillas svaret på emne: #6 3 dage 11 timer siden
​Blandt fans - primært spansk talende fans - har der været rygter om, at Carreras og Asencio ofte var sent ude i nattelivet. Det såkaldte "Vida Nocturna". Og det blev Arbeloa angivelig irritereret over og derfor spillede de to ofte ikke så meget i den anden del af sæsonen.

Troede det var sladder uden hold. Men da Mourinho tiltrådte - og han har gode forbindelse med Arbeloa for resten - og klubben straks begyndte at købe både Cucurella, og endda Konate og forlænge med Rudiger, så vi har hele 5 forsvarsspillere, begyndte jeg at mistænke, at der måske var en forbindelse.

Hvis rygtet er sandt, så må Carreras og Asencio vis begynde at finde sig koner, gifte sig med dem, og bolle dem tyk og få nye prioriteringer. ;-) Ej, de burde allerede prioritere det selv som single ungkarle!
REAL's profilbillede
REAL svaret på emne: #7 3 dage 11 timer siden
Jeg synes egentlig, at diskussionen bliver lidt for snæver, hvis den alene skal handle om Asencio kontra Konaté.

Konaté kan sagtens være en bedre spiller, og som transferfri fransk landsholdsspiller giver handlen god mening. Min bekymring handler mere om sammensætningen af hele vores midterforsvar.

Vi har forlænget med en 33-årig Rüdiger, hvis fysiske kurve efter min mening peger nedad. Militao har været igennem to korsbåndsskader og endnu en længerevarende muskelskade, mens Konaté heller ikke har været fri for tilbagevendende muskelproblemer.

Det er mange spørgsmålstegn omkring tilgængelighed på én og samme position.

Derfor havde jeg langt hellere set os lade Rüdiger gå og bruge pladsen på Bastoni. Han ville give os en naturlig venstrebenet profil, mere ro i opspillet og en spiller i sin bedste alder, som kunne organisere bagkæden og være et fast holdepunkt over flere sæsoner.

Så kunne Konaté konkurrere med Militao, Huijsen fortsætte sin udvikling, og Asencio kunne beholdes som en billig og allerede integreret løsning i bredden.

For mig behøver valget derfor ikke være Asencio eller Konaté. Spørgsmålet er snarere, om vi valgte den rigtige spiller at beholde, da vi forlængede med Rüdiger.

Bastoni kan måske stadig nås, men hvis det kræver, at vi sælger Asencio, vender vi også tilbage til den oprindelige diskussion: Hvorfor er den billige egenudviklede spiller altid den mest oplagte at ofre, mens de ældre og mere skadesramte spillere får en sæson mere?

Jeg mener ikke, at Asencio nødvendigvis skal starte foran Konaté. Men med så mange midterforsvarere, der enten har en omfattende skadeshistorik eller jævnligt har været utilgængelige, kan vores femtevalg meget hurtigt ende som starter.

Så måske er det forkert overhovedet at stille det op som et valg mellem Konaté og Asencio. For mig burde der være plads til begge. Den mere relevante diskussion er efter min mening, om vi skulle have ladet Rüdiger gå, beholdt Asencio som femtevalg og brugt den ledige plads på en profil som Bastoni.
El_Juan svaret på emne: #8 3 dage 12 timer siden
​Der er vel cirka lige så meget leder over Asencio, som der er over Valverde. Og nu skal vi jo heller ikke gøre ham til noget, han ikke er, så som et vidunder på bolden og en type som Sergio Ramos.

Han er en ganske middelmådig spiller (læs: pænt under middel), og det har Mou heldigvis gennemskuet. Og så har vi også set, at han er et pattebarn når han bliver fravalgt.

Derudover vil jeg vædde med, at ingen af jer har set flere kampe med Konaté end med Asencio. I skal ikke bilde mig ind I har set samtlige hans Liverpool-kampe.
Og hvis I baserer det på de få kampe han har spillet mod Real, for Liverpool og RB Leipzig, samt de 59 minutter (45 mod England og 14 mod Norge), han fik under VM, så er det jo helt væk.

Han var en klippe i RB Leipzig og det samme i Liverpool, når han vel at mærke var skadesfri. Han har erfaring fra to af verdens bedste ligaer i næsten 10 år. For ikke at glemme de 30 landskampe. Det når Asencio ikke til sokkeholderne.
AmorMadrid svaret på emne: #9 3 dage 12 timer siden

elle44 post=198636 skrev: ​Fair nok. Nu har jeg ikke set mere end et par kampe siden nytår, men første halvdel af sæsonen samt forrige sæson var der da ikke noget at klage over med Asensio, har han virkelig været så ringe det sidste halve år?

Jeg ved bare at hver gang jeg har ser Konate spille har der været en omvandrende katastrofe, og hvis man skal have en breddespiller på yderste mandat kan det ligeså godt være Asensio.

​Nej, det har han ikke. Synes generelt kritikken af ham har været alt for hård. Andre spillere i den her trup får absurd meget længere snor end han har fået. Han spillede dårligt ved klub vm sidste sommer, men han har ikke spillet så dårligt det sidste halve år, at han absolut bare skal væk. Desværre er det lidt den samme tendens der ofte er med vores egne talenter. De får alt for kort snort sammenlignet med resten af truppen. 

Jeg ville også langt hellere beholde Asencio fremfor Konate. Hans topniveau er, som NachoFernández siger, utrolig højt, og han har mere Real Madrid-dna end 95% af vores nuværende trup. Mega fed spillertype, så jeg synes godt nok, det er ærgerligt, hvis han skal væk. 

NachoFernández svaret på emne: #10 3 dage 12 timer siden
​Jeg vil også hellere se Asencio på banen end Konate. Asencio fighter hele kampen igennem og vi har jo set på topniveauet at han både med bold og i duellerne har et tårnhøjt niveau. Forhåbentlig en kommende leder. Jeg blev decideret skræmt af Konate under VM og håber ikke der falder meget tid ned til ham. 
elle44's profilbillede
elle44 svaret på emne: #11 3 dage 13 timer siden

El_Juan post=198635 skrev:

elle44 post=198634 skrev: Den største farce i år er vel at vi har købt Konate og vil af med Acensio? Der forstår jeg virkelig ikke.

​Så du vil hellere have en kæmpe bot i forsvaret, som intet har at gøre i Real Madrid, og vedkommende der gav ham en forlængelse burde fyres, end en fransk landsholdsspiller med 30 landskampe og erfaring fra både CL, Bundesligaen og Premier League hos RB Leipzig og Liverpool?

Du finder du selv lige ud ik, bro...? :-D

Tak gudskelov har Mou i det mindste gennemskuet Ascencio...

​Fair nok. Nu har jeg ikke set mere end et par kampe siden nytår, men første halvdel af sæsonen samt forrige sæson var der da ikke noget at klage over med Asensio, har han virkelig været så ringe det sidste halve år?

Jeg ved bare at hver gang jeg har ser Konate spille har der været en omvandrende katastrofe, og hvis man skal have en breddespiller på yderste mandat kan det ligeså godt være Asensio.
El_Juan svaret på emne: #12 3 dage 13 timer siden

elle44 post=198634 skrev: Den største farce i år er vel at vi har købt Konate og vil af med Acensio? Der forstår jeg virkelig ikke.

​Så du vil hellere have en kæmpe bot i forsvaret, som intet har at gøre i Real Madrid, og vedkommende der gav ham en forlængelse burde fyres, end en fransk landsholdsspiller med 30 landskampe og erfaring fra både CL, Bundesligaen og Premier League hos RB Leipzig og Liverpool?

Du finder du selv lige ud ik, bro...? :-D

Tak gudskelov har Mou i det mindste gennemskuet Ascencio...
elle44's profilbillede
elle44 svaret på emne: #13 3 dage 13 timer siden
Den største farce i år er vel at vi har købt Konate og vil af med Acensio? Der forstår jeg virkelig ikke.
REAL's profilbillede
REAL svaret på emne: #14 3 dage 14 timer siden
Kan den økonomisk stærke model omkring La Fábrica blive et sportsligt problem på længere sigt?

Jeg læste i dag en interessant gennemgang af vores økonomi og sommerens transferaktivitet. En vigtig del af modellen er, at salg af egenudviklede spillere stort set kan bogføres som ren profit, mens store indkøb fordeles regnskabsmæssigt over kontraktens løbetid.

Vi udvikler spillere, sælger dem for store beløb, beholder ofte en form for kontrol over deres fremtid - hvilket jeg elsker - og bruger indtægterne på nogle af de største talenter på markedet. Den model er en væsentlig grund til, at vi kan investere så voldsomt uden at sætte klubbens økonomi over styr.

Men jeg kan alligevel ikke helt slippe en mindre bekymring.

Nico Paz blev kåret som den bedste midtbanespiller i Serie A i sidste sæson. Alligevel er der ikke på nuværende tidspunkt en tydelig vej ind på vores hold.

En stor del af forklaringen er selvfølgelig timing. Han har Bellingham og Güler foran sig i de mest oplagte roller, og endnu en sæson som nøglespiller for Como kan sagtens være bedre for hans udvikling end en sæson med sporadiske minutter hos os.

Det er her, Mastantuono-handlen bliver så interessant. I stedet for at skabe plads til en spiller, vi allerede havde udviklet, valgte vi endnu et ungt talent udefra til nogenlunde de samme områder. Det kan sagtens vise sig at være det rigtige valg, men det er et tydeligt billede på, at blikket igen søgte udad før indad.

Jeg er derfor ikke længere helt sikker på, at timing forklarer det hele.

Hvis vi virkelig ønskede at integrere Paz, kunne vi også prøve ham på højrekanten eller i en lidt dybere rolle. Det ville måske ikke være hans perfekte position fra første dag, men unge spillere får sjældent deres gennembrud under perfekte forhold.

Min bekymring handler egentlig mindre om Paz isoleret og mere om signalet til de næste store talenter i akademiet.

Når selv en egenudviklet spiller, der bliver kåret som den bedste på sin position i en af Europas største ligaer, stadig har meget svært ved at se en realistisk vej ind, hvad tænker de mest eftertragtede 15, 16 og 17-årige så?

På et tidspunkt kan de måske begynde at vælge klubber, hvor vejen til førsteholdet virker mere troværdig.

Jeg mener ikke, at vi skal prioritere egne spillere alene, fordi de er fra akademiet. Langt de fleste af vores største spillere gennem historien er kommet udefra, og sådan vil det sandsynligvis også være fremover. Det har jeg intet problem med. Niveauet skal være afgørende.

Men jeg bliver i tvivl om, hvorvidt en akademispiller reelt bliver bedømt på samme vilkår som den næste spændende spiller udefra. Et dyrt indkøb kommer med en investering, en plan og en forventning om spilletid. Akademispilleren kan derimod sælges med stor regnskabsmæssig gevinst, hvis der ikke umiddelbart er en ledig plads.

Det kan gøre modellen selvforstærkende: Akademiet finansierer nye indkøb, de nye indkøb fylder vejen til førsteholdet, og derfor bliver det igen oplagt at sælge akademispillerne.

Er det en reel risiko for La Fábrica på længere sigt?

Eller er vores tiltrækningskraft så stor - og modellen med salg, tilbagekøb og udvikling i andre klubber så velfungerende - at de bedste unge spillere fortsat vil se os som det mest attraktive sted at være?
Matamoro svaret på emne: #15 4 uger 13 timer siden
Så mangler vi bare at sælge Arda Guler og Camavinga, så er der råd til Olise

Seneste artikler...