Real Madrid Castilla sejrede og resultater fra La Fábrica

Real Madrid Castilla er inde i en rigtig god periode i øjeblikket og i weekenden blev det til en flot sejr på 1-2 ude over Guadalajara og dermed er der lagt op til et gedigent topbrag, når Barakaldo møder op på Estadio Alfredo di Stéfano i den kommende weekend. 3 points adskiller de to hold.

Zidanes tropper startede opgøret bedst og en særdeles aktiv Dani på højrebacken gik med frem i et angreb efter et kvarters spil og lagde bolden til rette for Enzo, som let kunne bringe udeholdet foran.

Guadalajara forsøgte at svare igen og man var tæt på efter en halv times spil, men Carlos Abad var storspillende og fik klaret Davids forsøg og dermed kunne Castilla-mandskabet gå til pausen med føringen på 0-1.

Den stilling holdt til 20 minutter ind i anden halvleg, hvor Guillem fik udlignet. Hjemmeholdets jubel fik dog ikke lov til at vare ret længe, for blot fem minutter senere var Javi Muñoz på pletten på Febas´ oplæg og fik sikret at de tre points kom med hjem til den spanske hovedstad.

Real Madrid Juvenil A spillede 0-0 ude mod Leganés.

Real Madrid Juvenil B led sæsonens første nederlag, da Rayo Vallecano vandt kampen i Valdebebas med 1-2. Dani Gómez scorede for Santiago Solaris tropper.

Real Madrid Juvenil C vandt 1-7 ude over Canillas. Alberto scorede hattrick, mens Dela og Ismael scorede hver to gange.

Real Madrid Cadeta A vandt også deres udebaneopgør med 1-7. Modstanderen var Pozuelo A, som måtte se César og Arana score hver to gange, mens også Iván, Miguel og Moha kom på måltavlen.

Real Madrid Cadete B vandt 9-0 hjemme over Illescas. Duffort scorede fire mål, mens Martín og Dotor blev dobbelte målscorere. Endelig kom også Paulo på måltavlen.

Real Madrid Infantil A vandt 2-1 hjemme over Getafe på mål af Lancho og Baroa.

Real Madrid Infantil B vandt 1-5 ude over Los Yébenes. Salazar scorede to gange, mens Pipi, Calleja og De la Víbora også kom på måltavlen.

Real Madrid Alevín A spillede 0-0 hjemme mod Atlético Madrid.

Real Madrid Alevín B vandt 0-8 ude over Chamartín Vergara. Risco og Nacho blev dobbelte målscorere, mens Erik, Llanos, Álex og Elyaz også fik scoret i kampen.

Real Madrid Benjamin A vandt 0-9 ude over Esperanza. Sergio, Víctor Pascual og Guillermo scorede to gange hver, mens Alejandro, Álvaro González og Adrián Cantero også kom på måltavlen.

Real Madrid Benjamin B var på udebane mod Toledo Olivos og vandt 0-6 på mål af Lucas (2), Jareño, Iniesta, Dani og Mateo.

Real Madrid Prebenjamín vandt 0-2 ude over San Roque. Miguel og Raúl fik scoret.

Seneste artikler...