Chelsea afviser Real Madrids første Hazard-bud
Ifølge den belgiske avis, HLN, har Chelsea afvist Real Madrids første bud på 82 millioner € på Eden Hazard, men forhandlingerne bliver ikke afbrudt af den grund.
Efter købet af Eder Militao ønsker Real Madrid at få en aftale på plads med den belgiske offensiv-spiller, som selv menes at have besluttet sig for et sommer-skifte til den spanske hovedstad og det er Chelseas sidste chance for at få penge for Hazard, som har kontraktudløb i 2020.
London-klubben trues af et transfer-ban, men man har allerede garderet sig ved at skrive kontrakt med Dortmund-amerikaneren Christian Pulisic og flere medier mener at vide, at Chelseas ledelse har indstillet sig på et farvel til belgieren og at man vil acceptere en pris i omegnen af 100-120 millioner €.
