Real Madrid Femenino-stjerne får arbejde på Real Madrid TV
Mens andre klubber må sælge deres TV-stationer for at kunne betale regningerne, fortsætter Real Madrid oprustningen af klubbens egen TV-station.
Således har Real Madrid Femeninos store stjerne, Caroline Weir, fået en bibeskæftigelse på den engelsksprogede udgave af Real Madrid TV.
Caroline Weir kom til Real Madrid Femenino før denne sæson og hun har med en række flotte præstationer, masser af mål og lederegenskaber vundet mange hjerter blandt Madridistas, som nu altså også får glæde af hende på Real Madrid TV.
