3 Real Madrid Femenino-spillere med i opløbet til Ballon d’Or
France Football har fundet 30 kvindelige fodboldspillere, der har chance for at vinde Ballon d’Or 2023, og her har Real Madrid tre spillere med på listen.
Det drejer sig om tre spillere fra tre forskellige nationer; Olga Carmona fra Spanien, Linda Caicedo fra Colombia og Hayley Raso fra Australien.
Carmona gjorde sig især bemærket med afgørende mål i både VM-semifinalen og -finalen, mens 18-årige Caicedo scorede samme turnerings bedste mål og desuden er anerkendt som et af verdens absolut største talenter. Raso er skiftet til Real Madrid denne sommer, og hun bemærkede sig med tre mål til VM-slutrunden, hvor hun nåede semifinalen med sit land.
Ballon d’Or-ceremonien afholdes den 30. oktober.
