Real Madrid Femenino trak engelsk storhold i Champions League-gruppen

Der blev i fredags trukket lod om grupperne til dette års Champions League for kvinder, og her bliver der hård modstand til Real Madrid Femenino.
Man skal således op imod Chelsea som gruppens førsteseedede hold, hvorfor man nok skal satse på at slå gruppens to andre hold, Häcken og Paris FC (ikke at forveksle med Paris Saint-Germain), i kampen om andenpladsen og videre kvalifikation.
Real Madrid spiller første gruppekamp hjemme imod Chelsea den 15. november, mens den sjette og sidste kamp spilles hjemme imod Häcken den 30. januar.
Der er 16 hold fordelt på fire grupper i kvindernes Champions League. Eneste andet spanske hold er Barcelona, der skal møde Rosengård, Benfica og Eintracht Frankfurt.
