Real Madrid Femenino hentede udesejr over Sevilla

Real Madrid Femenino vendte tilbage til Liga F med en sejr på 0-1 ude over Sevilla og man fastholder dermed andenpladsen.

Det blev en meget lige kamp, men Sevilla havde klart flest forsøg i første halvleg og man kunne takke Misa i målet for at holde nullet til pausen.

Real Madrid Femenino kom i front i starten af anden halvleg, da 100 kamps-jubilar Olga elegant driblede sig fri i venstre side og sendte bolden i mål via Sullastres i Sevilla-målet.

Senere i kampen havde både Ivana, Signe Bruun og Toletti gode muligheder for at øge føringen, men det blev ved den ene scoring og Real Madrid Femenino sikrede sig dermed den 7. sejr i de seneste otte kampe.

Real Madrid Femenino: Misa, Teresa, Rocío, Ivana, Toletti, Olga, Bruun (Feller, 81’), Oihane, Møller (Raso, 62’), Linda C. (M. Oroz, 81’) og Athenea.

Seneste artikler...