Real Madrid Femenino videre til semifinalen i Copa de la Reina

Torsdag aften spillede Real Madrid Femenino kvartfinale i Copa de la Reina mod Real Sociedad, og her skulle man ud i 120 minutters spilletid for at klare skærene.

 

Real Madrid kom ellers foran efter 22 minutter, da Caroline Weir elegant tog et indlæg fra Antônia til sig og med en skarp førsteberøring fik sendt din direkte oppasser den gale vej midt i feltet, så hun selv kunne sparke bolden i kassen til 1-0 med det kolde højre.

Kort før pausen fik Real Sociedad udlignet på et fremragende langskudsmål uden chance for Misa Rodríguez. I anden halvleg kom både Athenea del Castillo og Signe Bruun tæt på, men bolden ville ikke ind, og derfor skulle man ud i to gange 15 minutters ekstratid for at finde en vinder.

I dén halve times tid vågnede Linda Caicedo op til dåd og skabte Real Madrids to mål. Først efter et gennembrud på venstrekanten, så hun kunne spille Sandie Toletti fri til at score sikkert til 2-1, og senere, da hun driblede inde i feltet, lavede et skarpt træk med højrebenet og hamrede 3-1-scoringen op i nettaget til 3-1.

Real Madrid kan naturligvis være uheldige at trække Barcelona i semifinalen. De andre to hold er Atlético Madrid og Granada.

Real Madrid Femeninos hold: Misa, Antônia (Sheila, 91‘), Rocío (Méndez, 91’), Lakrar, Carmona, Toletti, Angeldahl (Navarro, 91‘), Athenea, Weir (Abelleira, 68’), Caicedo (Irune, 107‘), Bruun (Redondo, 68’).

Seneste artikler...