Ændringer i udvælgelsen af FIFAs The Best
FIFA har officielt udmeldt en ændring i udvælgelsesprocessen i vinderen af prisen The Best, og reducerer nu antallet af kandidater fra 23 til 10.
De 10 mandlige og kvindelige kandidater til prisen, vil blive udvalgt af en ekspertjury. Medlemmer af den mandlige jury bliver bl.a. Ronaldo Nazario, Fabio Capello og Frank Lampard, mens den kvindelige jury kommer til at bestå af kvindelige fodboldlegender som Mia Hamm, Sun Wen og Maia Jackson.
FIFA fortæller også at de to lister med kandidater bliver offentliggjort otte dage efter VM-finalen i Rusland. Herefter begynder afstemningsprocessen, hvor fans, trænere og kaptajner fra landshold, og 200 journalister vil have mulighed for at vælge deres favoritter til priserne.
Afstemningsdeadlinen bliver d. 10. august, og vinderne bliver offentliggjort ved FIFAs gala i London d. 24. september.
