Sky Sports: Real Madrid forlanger 100 millioner euro for Kovacic
Cheslea er på markedet efter forstærkninger frem mod den kommende sæson og London-klubben har efter sigende sendt en forespørgsel afsted til den spanske hovedstad på Mateo Kovacic.
Det rapporterer Sky Sports.
Real Madrid er i skrivende stund ikke interesserede i at afhænde Kovacic, hvilket kroatens enorme prisskilt på 100 millioner euro imidlertid også indikerer.
Så selvom Kovacic har været ude i spansk presse og kræve et skifte for at få fast spilletid, har den kroatiske midtbanespiller kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2021, hvilket den spanske hovedstadsklub forsøger at afspejle i den pris man forlanger for midtbanespilleren.
