Illarramendi kan blive sidste køb

Carlo Ancelotti regner truppen for fuldent med købet af Asier Illarramendi, som dog endnu ikke er blevet offentliggjort.

Dermed mangler kun det mulige køb af Gareth Bale, som betegnes som et strategisk køb og som fortsat er usikkert og derfor indleder den italienske træner arbejdet uden ham.

Det betyder, at han starter op med en trup på 27 spillere, hvilket vil sige at der skal sælges minimum to spillere og den første bliver sandsynligvis Callejón, som ventes at skrive kontrakt med Napoli i denne uge. Herudover ventes det også, at Higuaín vil fastholde sit ønske om at komme væk fra Real Madrid, selv om de seneste rygter går på, at Carlo Ancelotti vil forsøge at overtale ham til at blive i klubben.

Såfremt han rejser er der ikke planlagt indkøb af andre angribere, idet Ancelotti og Real Madrids ledelse mener, at man er dækket ind med Álvaro Morata og Jesé Rodríguez.

Seneste artikler...