Albiol er i tvivl om sin fremtid

El Confedencial mener at vide, at Albiol er i tvivl om sit fremtidige virke i Real Madrid; Benitez er klar i kulissen til at hente endnu en spansk Real Madrid-spiller til Napoli. Avisen spekulerer i, at Albiol har behov for spilletid i forhold til det forestående VM i Brasilien, som finder sted umiddelbart efter den kommende sæson.

Albiol skal derfor have en snarlig snak med Real Madrids nye italienske træner, Ancelotti, således spanierens fremtid kan blive defineret. Albiol har siden sin ankomst til Real Madrid været en rotationsspiller, som har døjet med at bide sig fast i startopstilingen, men spanieren har muligvis en lysere fremtid i hovedstadsklubben, såfremt de vedvarende rygter om Manchester Citys interesse i Pepe holder stik. Dette kan medvirke til, at Albiol hopper en plads frem i forsvarshierarkiet.

Avisen mener ligeledes at vide, at Napoli er et varmt bud på en ny arbejdsgiver, såfremt Ancelotti ikke kan garantere spilleren regelmæssig spilletid, og især den italienske klubs forestående deltagelse i Champions League er tillokkende, ligesom en genforening med Callejón er tiltalende og et muligt lokkemiddel for Benitez.

Det er efterhånden sikkert, såfremt rygterne taler sandt, at Real Madrid kommer til at afhænde enten Pepe eller Albiol denne sommer; hvem ser du helst forlade Real Madrid?

Seneste artikler...