Real Madrid genoptager træningen mandag kl. 10

Real Madrid har i dag fået resultaterne fra onsdagens coronatests, og der er ingen smittede blandt klubbens spillere eller ansatte. Derfor har klubben offentliggjort, at man efter planen starter træningen igen på mandag kl. 10.

Spillerne skal møde op til Valdebas omklædt med maske og gummihandsker, og løbende vil træningen gennemgå fire faser.

I de to første faser vil spillerne træne individuelt, før man fra den 18. maj kan rykke op til fase tre, hvor man kan samle træningsgrupper på op til seks spillere. I fase tre skal spillerne selvisolere sig i deres hjem eller på hoteller. I den fjerde fase vil man igen kunne samle holdet til fælles træning.

Seneste artikler...