Real Madrid følger hollandsk stortalent
Real Madrid har længe haft fokus rettet mod sydamerikanske og franske talenter, men man er angiveligt også opmærksomme på, hvad der foregår i Eresdivisie i Holland.
Her har den 21-årige Calvin Stengs gjort sig positivt bemærket hos AZ Alkmaar, hvor det i 42 kampe er blevet til 10 mål og 12 assists.
Han spiller normalt højre midtbane, men han kan også spille offensiv højre back eller som angriber og AZ Alkmaar skal være bevidste om, at man nok ikke kan holde længe på den talentfulde spiller, der vurderes at koste i omegnen af 20 millioner €.
