Marcelo vil kæmpe for sin plads

Ferland Mendy har gjort en god figur på venstrebacken, hvorfor Marcelo både på grund af skader og ujævne præstationer i perioder har været henvist til en reserverolle.

Det betyder dog ikke, at brasilianeren har planer om at forlade Real Madrid, da han i stedet vil give Zidane noget at tænke over, når franskmanden sætter sit hold. Sådan lyder det fra den brasilianske journalist, Tatiana Mantovani, der til MARCA siger:
- Marcelo vil lave sit eget comeback. Han vil vise Zidane, at han stadig er den samme spiller, og under Zidane vil vi kunne se, hvor stor en spiller han er.

Mantovani ser derfor ikke Marcelo forlade Real Madrid:
- Han ønsker ikke at forlade Madrid, han tænker over, hvordan han kan blive der længere. Han vil spille for Real Madrid, så længe han kan.

Seneste artikler...