MARCA: Van de Beek har forhørt sig i Real Madrid

I sidste sæson var Donny Van de Beek et særdeles spændende bekendtskab, og han blev således linket til Real Madrid af adskillige medier. Man manglede dynamik på midtbanen, og det står den 23-årige hollænder i den grad for.

Zidane så dog fortsat Paul Pogba som sin foretrukne forstærkning, og på grund af dét, samt manglen på spillersalg sidste sommer, blev en handel dengang ikke til noget. Døren blev dog efterladt på klem til næste sæson.

I denne sæson har spillerens forhørt sig om Real Madrids interesse, nu hvor Manchester United er begyndt at røre sig. Svaret var dog nedslående for Van de Beek, der, ifølge Marca, fik at vide, at der ikke vil blive foretaget indkøb.

Den økonomiske situation efter COVID-19 er fortsat uklar, hvilket betyder, at man formentlig må vente med at se spillere som Van de Beek, Kai Havertz, Eduardo Camavinga og Erling Braut Håland i Real Madrid.

Seneste artikler...