Chelsea afviser ikke længere salg af Kanté
Chelsea er i gang med den helt store oprustning til den kommende sæson og man har allerede sikret sig Ziyech i Ajax Amsterdam og meldes tæt på Timo Werner i RB Leipzig, ligesom man er voldsomt interesserede i Leverkusens ombejlede Kai Havertz.
Ifølge flere medier kan det åbne op for et salg af N´Golo Kanté, som i flere omgange har været sat i forbindelse med Real Madrid til at tage kampen op med Casemiro om den centrale midtbaneplads.
Kanté er vurderet til mere end 80 millioner € og Real Madrid skal forvente kamp fra klubber som Juventus og Paris SG, som også er interesserede i den dygtige spiller.
