Zidane runder skarpt hjørne

Når Real Madrid søndag aften tager imod Eibar i La Liga på Estadio Alfredo di Stéfano, bliver det Zidanes kamp nummer 200 som cheftræner for Real Madrid.

Franskmanden er i øjeblikket nummer tre på listen over cheftrænere, der har stået i spidsen for holdet i flest kampe; Miguel Muñoz stod i spidsen for holdet i 605 kampe, mens det for Vicente del Bosque blev til 246.

Zidanes 199 kampe fordeler sig på 134 kampe i La Liga, 40 i Champions League, 15 i Copa del Rey, fire i VM for klubhold, fire i den spanske Super Cup og to i den europæiske Super Cup. Heraf har han vundet 131 kampe i alt.

Undervejs har Zidane vundet ti titler som cheftræner for Real Madrid, nemlig to gange VM for klubhold, to europæiske Super Cups, én La Liga, to spanske Super Cups, men mest nævneværdigt er naturligvis de tre Champions League-trofæer, som Real Madrid vandt med franskmanden i spidsen i 2016, 2017 og 2018.

Seneste artikler...

Annonce