Estadio Alfredo di Stéfano bliver nr. 100
Når Estadio Alfredo di Stéfano i morgen lægger græstæppe til opgøret mellem Real Madrid og Eibar, bliver det stadion nr. 100, som har prøvet at huse en kamp fra den bedste spanske række.
Mange af disse foreløbig 99 stadions eksisterer ikke mere, men Alavés´ og Valencias hjemmebaner, Mendizorroza og Mestalla, har været med siden starten i 1929-30.
Og Real Madrid har spillet på de fleste af de 99 stadions. Kun El Ejido, Domecq, El Vivero, Mini Estadi, Ampurdán, Príncipe Felipe og Las Magaritas har ikke haft besøg af Real Madrid.
Af de 92 stadions, hvor Real Madrid har været på besøg, har man fået sejr i debut-kampen på 46 stadions, heriblandt Les Corts (1-2), Nou Camp (0-3) og det gamle Metropolitano (0-2), mens man har spillet 23 uafgjorte og ligeledes tabt 23.
Og det stopper ikke med Estadio Alfredo di Stéfano som debut-stadion i denne sæson. Levante spiller nemlig sine hjemmekampe på Camilo Cano og det bliver altså stadion nr. 101, som lægger græs til en kamp i LaLiga-regi.
Estadio Alfredo di Stéfano er dog et fuldt moderne stadion, som sagtens kan måle sig med faciliteterne hos hold i den bedste spanske række. Morgendagens modstander Eibar spiller eksempelvis på et stadion med plads til 7.083 tilskuere og en banestørrelse på 103x65, mens Estadio Alfredo di Stéfano har plads til 6.000 tilskuere og en banen har samme størrelse som Estadio Santiago Bernabéu, nemlig 105x68 meter.
