Zidane runder skarpt hjørne mod Eibar
Zinedine Zidane runder et skarpt hjørne som Real Madrid-træner, når han træder ind på Alfredo di Stéfano i morgendagens kamp mod Eibar.
Det bliver således kamp nummer 200 i spidsen for verdens mægtigste klub for franskmandens vedkommende, og han indtræder derfor i et fint selskab med to tidligere legendariske skikkelser i Real Madrids trænersæde.
Zidanes rejse som Real Madrid-træner har indtil videre kastet ti titler af sig i form af tre Champions League-titler, to klub-VM, to europæiske Super Cups, to spanske Super Cups og én LaLiga-titel.
I et større historisk perspektiv, indtager Zidane tredjepladsen på listen over flest kampe som Real Madrid-træner. Det er kun Vicente del Bosque og Miguel Muñoz, der har fået flere kampe som Real Madrid-træner i skrivende stund.
Del Bosque sidder på andenpladsen med 246 kampe, og det er en rekord, der er inden for Zidanes rækkevidde. Det ser straks mere vanskeligt ud, hvis franskmanden skal indhente Muñoz på listen. Den legendariske Real Madrid-træner stod således i spidsen for den spanske hovedstadsklub i imponerende 605 kampe.
Zidanes kampe som træner fordeler sig for nuværende på 134 LaLiga-kampe, 40 Champions League-kampe, 15 Copa del Rey-kampe, fire kampe ved klub-VM, fire spanske Super Cup-kampe og to europæiske Super Cup-kampe.
