Real Madrid-spillernes trøjer mod Eibar auktioneres

Efter Real Madrid søndag aften har spillet imod Eibar, vil spillernes trøjer blive sat på auktion, hvor profitten vil gå til velgørenhed gennem Real Madrids egen fond, Real Madrid Foundation.

Det vil være muligt at byde allerede fra kampstart, og derefter vil auktionen være åben i tre dage. Trøjerne sendes derefter til vinderne, og forinden vil de gennemgå en scanning, hvis formål er at sikre, at der ikke findes nogen DNA eller bakterier på trøjerne, hvilket naturligvis er afgørende i disse tider.

En lignende teknik er tidligere blevet anvendt hos visse engelske klubber samt det kroatiske landshold.

Seneste artikler...