Skuffende Bale-indsats gav overbelastning i muskel
Det er ikke Madridista.dk´s opgave at hænge Real Madrid-spillere ud, men man kan godt få mistanken, at Gareth Bale kun præsterer godt sportsligt, hvis han har en golfkølle i hånden.
Igen i går leverede han en kamp til glemmebogen, da han fik de sidste 29 minutter på banen og var stort set ikke-eksisterende. På trods af meget lidt deltagelse i opgøret, formåede han alligevel at pådrage sig muskelproblemer, som har holdt ham ude af dagens træning.
Waliseren har slet ikke fundet melodien i denne sæson, hvor det kun er blevet til to sæson-mål i LaLiga og de faldt endda i en og samme kamp, nemlig ude mod Villarreal. Og faktisk har han ikke scoret i en hjemmekamp siden den 16. marts 2019.
Gårsdagens statistik, som vi har kopieret fra Twitter-brugeren Ryan taler desværre sit tydelige sprog og forklarer måske meget godt, hvorfor Zidane holdt ham ude af startopstillingen i går.
