Ramos slipper med forskrækkelsen - er ikke skadet

De fleste madridistas holdt angiveligt vejret og krydsede fingrene, da Sergio Ramos måtte humpe ud i gårsdagens kamp mod Real Sociedad. Det lignede på det tidspunkt en længere pause til Real Madrid-kaptajnen, men han slap angiveligt med forskrækkelsen.

Det erfarer den spanske sportsavis Marca, der videre beretter, at det allerede inden slutfløjt blev afklaret, at der ikke var tale om en alvorlig knæskade, men bare et hårdt slag.

El Capitán kan derfor allerede komme i spil til onsdagens kamp mod Mallorca, hvor Zinedine Zidane i forvejen må undvære et vigtigt defensivt kort i Casemiro, men den spanske sportsavis spekulerer yderligere i, at Real Madrid godt kunne finde på et hvile Ramos i midtugens kamp.

In mente hvad der er på spil, så ville det imidlertid ikke overraske her på redaktionen, hvis Ramos bliver en af de elleve spillere, der snører støvlerne i omklædningsrummet på Alfredo di Stéfano onsdag aften og løber på banen for at spille Real Madrid tættere på det spanske mesterskab.

Seneste artikler...