Eden Hazard trænede ikke med
Real Madrid havde Eden Hazard på bænken samtlige 90 minutter mod Real Sociedad, da man fortjent sikrede sig en sejr på 1-2 og belgieren kan meget vel være henvist til bænken, når Mallorca på onsdag kommer på besøg i Valdebebas til opgøret på Estadio Alfredo di Stéfano.
Eden Hazard trænede nemlig ikke med i dag, fordi man ønskede at skåne ham og derfor synes det overvejende sandsynligt, at man holder ham ude af opgøret mod Mallorca.
Her mål man i forvejen undvære karantæneramte Casemiro og sandsynligvis også Sergio Ramos, som udgik af gårsdagens kamp med knæproblemer, som heldigvis har vist sig ikke at være alvorlige, men Zidane forventes at gøre brug af sin brede bænk til at skåne nogle af de udsatte spillere.
