Zidane irriteret over dommersnak

I sejren over Real Sociedad søndag aften var der en række situationer, som VAR kunne tage stilling til, og selvom det endte med at være de rigtige beslutninger, der blev truffet, har det alligevel givet anledning til debat.

På pressekonferencen efter kampen kommenterede Zidane på nogle af situationerne:
- Jeg har ikke set episoderne, men jeg har fået at vide, at der var straffespark på Vinícius, og at Karims mål var legalt. Jeg går ikke ind i kontroverserne, fordi det er der en dommer, som er udpeget til at gøre. Jeg vil kun tænke på vores fortjente sejr. Det irriterer mig, at vi ender med at snakke om dommere, det er som om, at vi ikke har gjort noget på banen. Det er en fortjent sejr.

Selvom sejren var vigtig, forlanger Zidane fortsat koncentration i jagten på det spanske mesterskab:
- Vi har en masse kampe, vi spiller hver tredje dag, og presset er altid det samme. Det gode er, at vi alle er klar på det og er dedikerede. Det er en virkelig god sejr, men det ændrer ikke på vores overordnede mål. Det kommer til at være svært helt til slut, og vi skal fortsætte.

Seneste artikler...