Bankia: Vi har intet at gøre med Bale-handel

Gerard Piqué havde ikke helt styr på facts, da han i mandags udtalte sig om Real Madrids køb af Gareth Bale. Her påstod han, at købet var finansieret af den spanske bank-gigant Bankia, men det nægter banken selv nu.

Spanske Diario Gol har været i kontakt med ledende folk i Bankia, som benægter enhver relation med Real Madrid. De siger blandt andet:
- Rygterne om, at vi har deltaget i Bale-handlen er fuldstændig falske.

Bankia bekræfter dog, at hvis Real Madrid havde henvendt sig med en anmodning om at låne penge, så havde man accepteret:

- Hvis Real Madrid havde henvendt sig til os, så havde vi accepteret, fordi det er en solvent institution, som kan betale.

Dermed er Bankia i overensstemmelse med holdningen om, at Real Madrid har en økonomi, som tillader køb i den ende af skalaen og som sikrer klubben at holde sig ude af farezonen i forhold til Financial Fair Play.

Seneste artikler...