Zidane om diskussionen om kampprogrammet: Jeg vil ikke involvere mig
Zidane snakkede i går med den spanske presse forud for aftenens opgør imod Mallorca på Estadio Alfredo di Stéfano, og vi bringer her højdepunkterne.
Om det tætte kampprogram:
- I sidste ende er programmet, som det er, intet vil ændre sig. Det eneste vi kan gøre er at hvile, fordi kampene ligger, som de gør; elleve kampe på kort tid, og vi må have fokus på restitutionen. Jeg har min mening, men jeg vil ikke involvere mig. Den ene dag handler det om kampprogrammet, den næste dag om dommerne. Jeg koncentrerer mig kun om kampen i morgen (i aften, red.).
Isco, Eden Hazard og Sergio Ramos er i truppen til aftenens opgør, men Zidane ville ikke afsløre, om de kommer i kamp. Om Hazard og Ramos sagde han:
- Vi må se i morgen (i aften, red.). Der er mange kampe på få dage, og restitution er vigtig.
Om Isco:
- Det er gode nyheder. Hans skade var mindre alvorlig end forventet.
Takefusa Kubo spiller på lån hos aftenens modstander, og om japaneren sagde Zidane:
- Han har gang i en god sæson. Han spiller, hvilket er det, som han og klubben ønskede. Han er en interessant spiller både for nutiden og fremtiden.
Vinícius spillede en god kamp imod Real Sociedad, og Zidane gav dag også udtryk for sin tilfredshed med brasilianeren:
- Han er kun 19 år gammel, og han skal lære mange ting, og det ved han, men han er en dreng, der ønsker at lære, og han lavede et godt stykke arbejde den anden dag, ikke kun offensivt. Han er en virkelig god spiller for både Real Madrids nutid og fremtid.
