Sneijder: Vodka blev min bedste ven

Wesley Sneijder spillede i Real Madrid med blandet succes, før han drog videre til Inter, hvor han vandt en treble i 2010 og i øvrigt agerede aldeles fremragende. På fredag bliver hans biografi udgivet, og her står der en række interessante ting om hans tid i den spanske hovedstad.

- Jeg var ung og jeg kunne lide succes, og at være midtpunkt. Der skete dog dårlige ting der (I Madrid, red.). Det var ikke stoffer, men derimod alkohol. Jeg blev vant til at leve som en stjerne.

- Du er tilbedt som Real Madrid-spiller, og du går ud og bruger tusindvis af euro, og du betaler for ting til folk. Jeg kan ikke sige, at jeg manglede noget. Jeg spillede rimelig godt, men det siges, at jeg kunne have gjort det endnu bedre.

- Jeg boede alene og jeg så Jessey (Wesley Sneijders søn, red.). Jeg kunne kun være alene… og jeg indså ikke, at flasken med vodka var blevet min bedste ven. Fysisk indså jeg det ikke. Jeg stod op næste dag som om ingenting var sket.

- Jeg blev ved med at træne, men blev dårligere for hver gang og tydeligt mindre fokuseret. Jeg løj overfor mig selv ved at sige, at alting var fint og jeg tog tilflugt i min fodboldintelligens. Jeg sank fysisk. Jeg løb mindre, jeg gemte mig for træneren. Jeg troede ikke, at nogen ville bemærke det.

Wesley Sneijder spillede i Real Madrid fra 2007 til 2009. Det blev til 66 kampe, 11 mål og 12 assists.

Seneste artikler...